Vi har fået ny hjemmeside

Vi håber du kan lide den. Ved alle store systemskift, kan der ske fejl, så vi beklager fejl, hvis en knap ikke virker, eller der står "hund" i stedet for "kat". Vi garanterer, at vi godt kan kende forskel på hund og kat, når I besøger os på klinikken.

Karina Lillevang

Karina Lillevang

Dyrlæge

Karina Lillevang

Dyrlæge

Specialitet

  • Reproduktion og kirurgi.

Uddannelse

  • Veterinærmedicin på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 2017

Karina er født og opvokset i Odense, men har også boet en årrække i København samt 1,5 år i Hannover, Tyskland. 

Hun blev færdig som dyrlæge i 2017, hvorefter hun blev ansat i et vikariat hos Overgades Dyreklinik i Odense. Herefter flyttede hun, sammen med sin familie, til Hannover i Tyskland, hvor hun blev ansat på det veterinære universitet som Ph.d.-studerende – her forskede hun i reproduktion hos hund. Dog savnede hun den mere alsidige del af dyrlægegerningen, hvilket var én af grundende til at hun flyttede tilbage til Danmark i 2020.

Hun blev igen ansat hos Overgades Dyreklinik, indtil hun i maj 2021 blev ansat hos Anicura Rynkeby Dyreklinik. 

Reproduktion hos vore kæledyr er fortsat et stort interesseområde hos Karina – dette sammen med medicinske udredninger. Hun har også et veludviklet blødt punkt overfor kaniner og gnavere. Generelt sætter hun en ære i at skabe tryghed og omsorg for både kæledyr og deres mennesker og kombinere dette med den korrekte faglige beslutning i den givne situation.

Karina bruger primært sin fritid sammen med sin mand og 4-årige datter, Vilja. Om ganske kort tid er der familieforøgelse i form af et firbenet medlem – nemlig en lille gul labrador, der skal hedde Bertha. Derudover sætter hun stor pris på veltilberedt mad, god vin og Netflix. 

Bonusinfo: Karina har faktisk været at finde på klinikken i Rynkeby af flere omgange – både tilbage i 2016, hvor hun var sommerferieafløser samt igen i 2018.

Luk

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.