Case: Tandrens på hund

Den skønne 7 år gamle hanhund, Pepsi, kom på besøg på Dyrehospitalet til en tandrens. Vores dygtige veterinærsygeplejerske, Gitte Berg, stod for at undersøge og rense Pepsi’s tænder.

Pepsi’s behandling trin for trin:

  • Til at starte med blev Pepsi gjort klar til tandrens. Han blev bedøvet og puttet med tæpper.

 

 

  • Da Pepsi var lagt i dyb søvn, undersøgte Gitte tænderne på Pepsi for at danne et overblik. Det var tydeligt, at Pepsi havde udviklet tandsten på flere af tænderne.

 

  • Tænderne blev renset med et ultralydsinstrument, som ved hjælp af små vibrationer fjernede plak og tandsten på tænderne.

  • Pepsi fik undersøgt dybden på tandkødslommerne ved anvendelse af en pochemåler. En sund tandkødslomme har en dybde på 1-2 mm. Hvis lommen er for dyb, er det tegn på begyndende paradontose (tandløsning), hvor bakterierne er begyndt at nedbryde de fibre, der fastgør tanden til tandkødet.

    Desuden tjekkede Gitte, om hvorvidt der sad tandsten under tandkødet. I så fald blev det skrabet væk ved brug af en curette.

  • Til sidst fik Pepsi poleret tænder, hvilket fjernede de resterende urenheder. En polering svarer til en grundig tandbørstning med speciel tandpasta, hvor tandbørsten kan sammenlignes med en elektrisk tandbørste, der udfører halvcirkelbevægelser, hvorved tænderne rengøres fuldstændigt.

  • Resultat blev pæne og rene bisser!

Flere nyheder

Luk

Opdater siden

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.