AniCura lancerer ny digital tjeneste

Den nye digitale tjeneste indebærer, at dyreklinikker i hele landet kan få hjælp af specialister i billeddiagnostik til at stille den rigtige diagnose. Ved hjælp af en webbaseret løsning kan medicinske billeder, eks røntgenbilleder, sendes digitalt og blive analyseret af certificerede radiologer eller neurologer i hele Europa.

I sommeren 2018 lanceres den nye tjeneste og den tilbydes alle dyreklinikker, som vil have hjælp af specialister til at bedømme medicinske billedundersøgelser foretaget på klinikken. Baggrunden er flere videnskabelige studier, som viser, at ekspertise i billeddiagnostik har stor betydning for at lave korrekte vurderinger af forskellige medicinske billeder, fx røntgen-, tomografi- samt MR-undersøgelser. 

Afgørende for patientsikkerheden

  • En korrekt diagnose er afgørende for valg af behandling og i sidste ende, hvordan det kommer til at gå patienten. Med vores nye tjeneste håber vi på at kunne etablere en bedre standard for veterinærmedicinsk billeddiagnostisk i hele Europa, siger Jo Amundstad, ansvarlig for den nye tjeneste hos AniCura. 

Tjenesten, som kaldes AniCura Telemedicin, er en webbaseret løsning, som dyreklinikker bekvemt og for et mindre beløb pr. patient kan bruge til at uploade og sende forskellige medicinske billeder til analyse. Indenfor max 24 timer får dyreklinikken en komplet analyse tilbage, som er udfærdiget af en specialist indenfor radiologi eller neurologi. De tilknyttede specialister, der laver analyserne, er alle europæiske specialister (Diplomater) i billeddiagnostik eller neurologi. 

 

Flere nyheder

Luk

Fejl

Der er opstået en fejl. Denne side svarer ikke længere, prøv venligst at opdatere siden.