British longhair

Det rolige, nuttede og buttede ansigt kendetegner britisk langhår, en nær slægtning til britisk korthår, og de minder om hinanden i både udseende og karakter. Den største forskel er, som navnet afslører, den lange, overdådige og tætte pels.

british longhair cat

Hurtige fakta

Baggrund for british longhair katten

British longhair-katten er en langhåret udvikling af british shorthair. Racen stammer fra avl af british longhair-kattene med persiske katte. Oprindeligt fandt denne krydsning sted for at øge den britiske korthårsgenpulje, der var blevet mindre efter første og anden verdenskrig. Antallet af british shortfair faldt, og opdrættere havde intet andet valg end at lave diverse krydsninger i et forsøg på at redde racen. De brugte katte uden stamtavle og persere.

Men genet til lang pels transmitteres recessivt, og føres derfor i racens genpulje på skjult vis. Nogle gange produceres langhårede katte flere generationer senere. Dette er også tilfældet med british shorthair-kattene og i årtier blev disse killinger uden den ønskede korte pels betragtet som ganske uønskede. De ville blive givet væk, eller i nogle tilfælde aflivet for at bevare den originale racetype.

Derfor var det med en del kontroverser, at nogle opdrættere valgte at begynde at opdrætte specifikt til en lang pels, og i dag anerkender kun en håndfuld katteorganisationer denne race som en separat og legitim race. Og med hensyn til racestandard svarer den til den british shorthair, med den eneste forskel værende længden på pelsen. 

Personlighed

British longhair-katte kombinerer egenskaberne ved british shorthair og persiske katte. Ofte beskrevet som en afslappet ledsager med ganske lidt lyd og et moderat aktivitetsniveau. Disse bamseagtige katte nyder familiens selskab men er ikke skødekatte. De er ikke overdrevent kærlige, men kan lide at være omkring dig og kommer godt ud af det med de fleste mennesker og andre kæledyr. Disse katte er ikke den skræmte eller nervøse slags - de er det blide og afslappede familiemedlem, der forholder sig rolige uanset hvad. Disse katte bryder sig typisk ikke om at blive båret.

Hvad de tilbyder, er en sød og kærlig tilstedeværelse i familien. Som hos de fleste katte kan de lide opmærksomhed og kontakt med deres familie, især regelmæssige kæle- og legesessioner. Giv din kat legetøj og aktiver den for at holde den glad og veltilpas.

Udseende, størrelse og vægt

Den british longhair-kat er mellemstor til stor i størrelse, med en robust krop og muskulært udseende. De har et bredt, firkantet hoved, buttede kinder og en kort hals. Benene er mellemkorte til korte i størrelse, og deres poter er runde. Som med den british shorthair er ørerne små og runde. Sammen med de store, mørke runde øjne og bløde pels får dette den british longhair til at ligne en sød bamse. Hunnerne vejer mellem 4 og 6 kg, mens hanner vejer op til 8 kg.

Farve

Som den british shorthair-kat findes den british longhair i forskellige farver og mønstre. Ikke kun den originale grå (blå). Den kan for eksempel være sort, hvid, creme, chokolade, rød, kanel, fawn, lilla, plettet, tabby eller tortoise. Der er noget for enhver smag blandt de 300 plus farvekombinationer. Øjnene afhænger af pelsfarven og kan være blå, grønne, guld eller kobber.

Pelspleje

Pelsen er overdådig, dobbelt og meget tæt. Da den british longhair-kats pels er kortere end den den persiske kat, klassificeres den som halvlang. En utrolig tyk undercoat får pelsen til at stikke ud fra kroppen, hvilket giver den et meget blødt look.

For at holde pelsen i god form skal du børste din kat mindst en gang ugentligt, men du behøver ikke bekymre dig om at bade din kat, da det sjældent er nødvendigt. Øg hyppigheden af din børstning i sæsoner hvor din kat fælder mere end normalt. Børstningen forhindrer knuder og filtringer, mens huden og pelsen holdes sund. Desuden vil børstning hjælpe med at forhindre at katten indtager for mange hår, når den soignerer sig og dermed forebygge hårboller.

Specielt til british longhair

British longhair-killinger har en tendens til at være sent modne ift. andre racer og udvikler ikke deres fulde pels og buskede hale, før de er godt inde i deres første leveår. Det kan faktisk tage op til 3 år for racen at nå modenhed. Husk også at dette er en ny race som ikke anerkendes af alle raceforeninger, så det kan være en udfordring at finde racen.

Arvelige sygdomme

Racen er generelt sund, men de er tilbøjelige til hypertrofisk kardiomyopati (HCM), som er den mest almindelige form for hjertesygdom hos katte. Selvom der ikke er nogen kur mod hypertrofisk kardiomyopati, giver en tidlig diagnose mulighed for behandling, og nogle katte kan leve med sygdommen i årevis.

Fordi de tidligere er blevet avlet med persere, er der en lille risiko for, at de bliver påvirket af polycystisk nyresygdom. Denne sygdom forårsager nyreproblemer på grund af cyster eller væskefyldte huller, der udvikler sig gradvist. Der er en gentest tilgængelig, så det er bestemt værd at spørge opdrættere om status for deres katte - gode opdrættere bør kende til det.

Mad til british longhair-kat

Hvad angår racen er det mest almindelige sundhedsmæssige problem overvægt. Især hvis din kat er nået til voksenlivet og tilbringer meget af sin tid i sengen eller sofaen. Og britiske langhår elsker at slappe af. Så brug en god og tilpasset kost med al den ernæring, din kat har brug for, og hold den aktiveret med sjov og leg.

For at gøre det lettere at slippe af med al pels, som dine langhårs-venner har, kan du fodre din kat tør mad til langhårede katte eller godbidder, der understøtter fældning. 

Fem fakta om british longhair

  1. British longhair-kat er en nyetableret race, der udviklede sig fra langhårede killinger, der blev fundet i kuldene i british shorthair.
  2. Disse katte er ikke ængteligt anlagte - de er det blide og afslappede familiemedlem, der tager livet afslappet.
  3. Børn er ikke et problem for denne afslappede kat, så længe de ved hvordan de skal opføre sig. Lær dine børn at behandle katte med respekt.
  4. Racen bryder sig ofte ikke om at blive båret rundt.
  5. Det mest almindelige sundhedsmæssige problem for racen er overvægt, især hvis din kat tilbringer meget af sin tid i sengen eller sofaen. Så undgå at overfodre din kat.