Katte har forskelligt behov for ormekur, afhængigt af om de lever inde eller ude, og om de spiser mus eller rotter. Ormekur til katte er receptpligtig medicin.

Gistrup

Sagavej 10 9260 Gistrup
Find vej +45 9636 1200

En voksen kat skal have ormekur, hvis du ved at den har fået orm. Hvis din kat bruger meget tid ude, og spiser mange mus og gnavere, kan den få brug for regelmæssig ormekur 1-2 gange om året. Hvis katten er under to år, bør du give en ormekur der virker både mod spolorm og bændelorm. Ældre katte har som regel kun behov for ormekur mod bændelorm, da de udvikler immunitet mod spolorm.

Piller, pasta og spot-on

Ormemidler er receptpligtige og fås hos dyrlægen og på apoteket. Dyrlægen skal have set katten, inden der kan udskrives recept på ormekur.
Man kan få ormekur som både piller, pasta og mikstur. Nogle midler skal kun gives en gang, mens andre skal gives over flere gange. Man kan også få ormekur som spot-on middel, der dryppes på kattens hud.

Kattekillinger

Har du fået killinger, er det vigtigt at både killinger og kattemor behandles mod orm.

Indekatte

Hvis din kat er indekat, er risikoen for at den får parasitter meget lille. Hvis den får behov for ormekur, er det tilstrækkeligt at give den et middel mod spolorm. Katte får bændelorm, når den spiser byttedyr.

Afføringsprøve

Man skal altid give ormekur mod den type orm, katten har. Det er vigtigt for at nedbringe resistensen hos parasitterne. Derfor er det bedst, at dyrlægen undersøger en afføringsprøve, nogle gange med flere dages mellemrum, for at se om der er æg eller orm i prøverne.

Tegn på orm

Nogle gange kan katte kaste lange spoleorm op. Du kan også nogle gange se led fra bændelorm som små ”ris” i endetarmsåbningen. Det er dog ikke altid, at du kan se orm med det blotte øje. Symptomer på orm kan være:

 Se også Indvoldsparasitter hos kat og Vores bedste råd til din nye killing.