Veterinærsygeplejerskeelev

Line er en livsglad pige, som er født og opvokset på Bornholm. Siden hun var barn, har hun haft en helt naturlig interesse for dyrs trivsel og sundhed – store som små. 

Op gennem årene var Line ikke i tvivl om, at arbejdet med dyr var det helt rigtige for hende, og efter sin gymnasiale uddannelse valgte hun at flytte til Jylland for at forfølge drømmen om at blive veterinærsygeplejerske. Det skulle dog vise sig, at det ikke var helt så nemt at få en elevplads, så hun startede med at tage grundforløbet som dyrepasser på Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, samt veterinærsygeplejerske-grundforløbet på Hansenberg, Organia i Kolding. Derudover har hun forberedt sig på at blive en dygtig elev via diverse praktikperioder, kurser og et job i Petworld. 

I sommeren 2016 går drømmen om en elevplads i opfyldelse her på Frederiksværk Dyrehospital, og Line ser rigtig meget frem til at komme til at arbejde sammen med mennesker, som deler samme passion for dyr som hende selv. 

Før Line valgte at fokusere 100% på sin uddannelse, har hun i mange år spillet håndbold, som hun afsluttede på elite-niveau. Hun har også fra en meget ung alder nydt at komme ud i naturen på hesteryg, og det håber hun igen skal blive en del af hendes liv her i Frederiksværk.