Symptomer
Flådet fra næsen kan være klart, flydende og vandigt (serøst), tyktflydende (mukøst), pusholdigt (purulent) eller blodigt (hæmoragisk).
Symptomerne, der optræder, afhænger af den underliggende årsag. Katte med infektion har ofte feber, nedsat almentilstand, nedsat appetit og virker sky. I begyndelsen kan næseflådet være klart og senere hen blive purulent.
Katte med et fremmedlegeme eller nydannelser i næsehulen kan have symptomer som fnys, hosten, nysen og kvalme. Ved tumorforandringer kan konturerne af næseryggen forandres og katten have feber.
Næseblod kan skyldes koagulationsforstyrrelser, hvilket betyder, at blodet har nedsat evne til at stivne, hvilket bl.a. kan ses i tilfælde af forgiftning med rottegift.
Diagnose og behandling
På dyrehospitalet undersøges næsehulen under narkose.
I tilfælde af tumorforandringer vil dyrlægen sende væv fra katten til analyse. Undertiden kan forandringen fjernes under indgrebet.
Hvis katten har et fremmedlegeme i næsehulen, vil dyrlægen bortoperere det og næsen inspiceres for skader. Katten er sædvanligvis symptomfri, når den vågner efter narkosen.
Kattesnue behandles med næsedråber (barn-nezeril), saltopløsning og daglig rensning af næsen. Det er desuden vigtigt, at katten opretholder en positiv energibalance og får tilstrækkeligt med næring for at undgå at udvikle fedtlever.
Ved mistanke om koagulationsforstyrrelser undersøges blodets evne til at stivne.