Løbetid hos kat

Løbetid hos katte er markant anderledes end hos hunde. Du kan bedst kende kattens løbetid på de højlydte kaldelyde katten laver, eller på den hob af hankatte, der beundrende stiller op foran dit hus for at kurtisere hunkatten.

Løbetid hos katte er anderledes end hos hunde. Hvor hunde kan komme i løbetid året rundt, med ofte regelmæssige mellemrum, så er katte i løbetid det meste af året, især i de lyse måneder. 

Hvor ofte kommer katte i løbetid?

Katte kommer i løbetid i en sæson, der bestemmes af lys. Det vil typisk være januar/februar til til september/oktober. I denne periode kommer katte i løbetid med cirka 3 ugers mellemrum. Nogle katte kan have længere perioder imellem løbetiden, mens andre kan have markant kortere perioder. Selve løbetiden varer typisk 5 dage.

Hvad er tegnene på, at en kat er i løbetid?

Hunkatte bløder ikke, når de er i løbetid, som hunde gør. Det gør de ikke fordi, de ikke har ægløsning, medmindre de parres af en hankat. Den bedste måde at se, om en hunkat er i løbetid, er ved at se på kattens adfærd. 

De fleste hunkatte miaver markant mere i denne periode, de bliver mere kælne og kontaktsøgende, og nogle vender bagdelen til og løfter halen til side. Katte miaver højlydt under løbetiden og det kan være en udfordring for husets beboere.

Flere tegn på løbetid hos kat kan være:

  • Øget hengivenhed: Katten søger oftere kontakt, stryger sig mod møbler, vægge, og især mod sine favoritpersoner.

  • Kalden og strintning: Katten udviser en højlydt og konstant miaven, der har til formål at tiltrække en hankat. Strintning på vægge og møbler kan forekomme, hvor katten markerer sit territorium med en stærk lugt.

  • Rastløshed og vokal adfærd: Bliver mere rastløs og højlydt end normalt, miaver højere og oftere, også i nattetimerne.

  • Ekstra kælenhed: Viser en markant øgning i kælenhed, stryger sig op ad ejeren og andre nære personer, og indtager ofte en tydelig parringsstilling.

Hvorfor kan løbetid være udfordrende?

Løbetid hos hunkatte kan være meget generende for de mennesker, der bor sammen med katten. Katten larmer ofte meget, og indekatte vil gerne søge ud, for at finde hankatte i området. Katte kan få op mod 3 kuld pr. sæson, så det bliver mange killinger, hvis du ikke ønsker at avle på din kat.

En hunkat i løbetid vil tiltrække nabolagets hankatte, så du risikerer at have en flok beundrere uden for dine vinduer og døre. Hankatte vil afmærke territoriet omkring hunkattens bopæl og der er risiko for slagsmål mellem kattene. 

Hvordan forhindrer man løbetid hos kat?

Der er to måder at forhindre at hunkatte kommer i løbetid. P-piller og sterilisation. P-piller kommer med en række bivirkninger som øget risiko for brystkræft, livmoderbetændelse og sukkersyge. P-piller bør derfor kun benyttes som en midlertidig løsning.

Den bedste, og permanente løsning, er sterilisation af din kat. Det er et forholdsvist enkelt indgreb, som for alle dyrlæger er en rutineoperation. En sterilisation sker altid i fuld narkose, og det er et ingreb du bør indregne i de omkostninger der ved at købe en hunkat, medmindre du ønsker at avle.

Jeg ønsker at avle på min hunkat

Hvis du ønsker at avle på din hunkat, har du sikkert gjort dig en masse overvejelser omkring hvem der skal købe dine killinger, hvad du gør hvis din kat skal have akut kejsersnit og hvordan du bedst passer din drægtige kat. Det er en stor oplevelse at få killinger i hjemmet og du kan læse mere om kattens drægtighed her.

Contact a veterinarian

Error

An error has occurred. This application may no longer respond until reloaded.