Lungebetændelse hos kat

Lungebetændelse (pneumoni) er en inflammation eller infektion i lungerne. Pneumoni er forholdsvis sjælden hos katte. Der er kan være mange årsager til, at en pneumoni udvikles, men ofte skyldes den en underliggende sygdom. Det er derfor vigtigt at lede efter en mulig underliggene årsag og behandle denne samtidigt.

Symptomer

Symptomer på pneumoni kan være:

Diagnose

Der findes en række sygdomme som har lignende symptomer som pneumoni. Derfor stilles diagnosen først efter nogle specifikke undersøgelser. Den vigtigste undersøgelse er røntgenbilleder af lungerne. Ofte suppleres der også med både blod- og urinprøver. Disse bruges til at lede efter den udløsende årsag til pneumonien.

Yderligere kan det være vigtigt at udelukke sygdomme, som forringer kattens immunforsvar. Eksempler på sådanne sygdomme er FIV og FeLV. Hos katte med disse sygdomme kan behandling af pneumoni være meget vanskelig.

Resistente bakterier kan være en anden mulig årsag til manglende behandlingseffekt af pneumoni. For at udelukke dette, er det være nødvendigt at dyrke bakterierne som er årsag til pneumonien og lave en resistensundersøgelse. Bakterierne opsamles gennem et lille plasticrør som føren ned i lungerne på katten. Dette sker når katten har fået et beroligende medicin eller evt en let narkose.

Ret hyppigt viser det sig, at bakterier ikke er den primære årsag til pneumonien. I disse tilfælde kan den udløsende årsag være virusinfektion, svampeinfektion eller fremmedlegemer. Alle disse kan direkte eller indirekte irritere lungerne og dermed være årsag til den efterfølgende bakterielle pneumoni.

Behandling

Hvis diagnosen pneumoni stilles er behandling næsten altid nødvendig. I milde tilfælde kan behandlingen foregå i hjemmet. Behandlingen inkluderer ofte antibiotika og smertestillende medicin.

I sværere tilfælde kan indlæggelse komme på tale. Under indlæggelse kan medicinen gives direkte i en blodåre. Ofte vil katten blive placeret i et iltbur. Iltkoncentrationen er væsentlig højere i et iltbur end udenfor. Den høje iltkoncentration vil lette kattens vejrtrækning.

Endvidere kan katten placeres i et bur med høj luftfugtighed. Den fugtige luft er med til at nedbryde den seje slim, som ofte samles i luftvejene. Når slimen nedbrydes lettes kattens vejrtrækning yderligere.

Fremtid

Prognosen for pneumoni afhænger af, hvor hårdt katten er ramt og hvad den underliggende årsag  til pneumonien er. Selve den bakterielle pneumoni er relativ let at behandle, når det rette antibiotika vælges. Der kan komme komplikationer til behandlingen, hvis den underliggende årsag ikke erkendes og behandles samtidigt (se ovenfor).

Lungevæv heler godt efter en pneumoni og fuld, eller næsten fuld, lungekapacitet opnåes næsten altid. Helingen kan dog godt tage mange uger, hvor katten bliver hurtigt forpustet og træt. Helingstiden afhænger af, hvor alvorlig og udbredt pneumonien var i lungerne.