Loppemiddel til kat

Mange katte får jævnligt lopper og den bedste behandling er den forebyggende behandling. Når først katten har fået lopper, kan de være svære at slippe af med igen.

Der findes mange forskellige loppemidler til kat og det er vigtigt at du finder det rigtige til din kat.

Loppemidler til kat fås som tabletter som gives månedligt og er meget effektive eller som pour-on præparater, som dryppes på kattens hud. Der findes mange forskellige typer, så det er vigtigt at spørge din dyrlæge til råds, for at finde det rigtige. Sæsonen for lopper er sensommer og efterår, men lopper trives også hele vinteren i vores varme hjem. Her kan de ligge i dvale længe i møbler, tæpper og støvsugerposer. Derfor anbefaler vi at du behandler din kat forebyggende hele året.

Katte må aldrig behandles med loppemidler til hund! Enkelte loppemidler til hund er livsfarlige for kat, og kan give alvorlig sygdom og i sidste ende koste katten livet.