Katteinfluenza

Katteinfluenza – hvordan undgår, opdager og behandler man det?

Et enkelt nys er ikke noget du bør bekymre dig om. Men hvis din kat begynder at nyse regelmæssigt, kan det skyldes noget mere alvorligt såsom katteinfluenza. Her har vi samlet den nødvendige information omkring denne meget smitsomme sygdom og gode råd til hvordan du undgår den.

Normalt nyser katte af præcis de samme årsager som vi mennesker gør. Støv og andre partikler irriterer næseslimhinden og udløser nyserefleksen. Et enkelt nys her og der er derfor ikke noget du skal bekymre dig om. Men hvis din kat begynder at nyse mere regelmæssigt eller at have nyseanfald, så bør du kontakte dyrlægen. 

Årsager til nysen

Grunden til at dit kæledyr nyser kan være mange. De almindeligste årsager er infektioner i luftvejene og irritationer såsom parfumer, røg eller støv. Nysene kan også være forårsaget af andre ting for eksempel et fremmedlegeme i næsen, såsom lidt græs, tandsygdomme eller vækster i næsen, blandt andet tumorer. Men det kan også være et tegn på at din kat har influenza, som er en alvorlig sygdom, der giver symptomer som nysen, øjenbetændelse, en næse der løber og eventuelt lungebetændelse.  

Hvad er katteinfluenza? 

Katteinfluenza er en infektion i de øvre luftveje som rammer næsen og svælget hos katten. Det er en smitsom virusinfektion oftest forårsaget af bestemte feline vira og den kan ledsages af bakterielle infektioner. 

Katteinfluenza rammer katte i alle aldre, men killinger bliver hårdere ramt end voksne katte, da deres immunsystem ikke er ligeså udviklet. Ubehandlet katteinfluenza kan ende fatalt. Hvis din killing har fået influenza, er det desuden muligt at den kan blive bærer af sygdommen resten af livet og vil således kunne rammes af såkaldte ”flare-ups”, hvor sygdommen med mellemrum blusser op igen. 

Årsagerne til katteinfluenza 

Katteinfluenza er faktisk ikke en influenzavirus og er derfor ikke i familie med den virus, som forårsager sygdommen hos mennesker. Mennesker kan ikke få katteinfluenza eller omvendt og sygdommen kan kun overføres til katte fra kattedyr og andre dyr. 

De almindeligste årsager til katteinfluenza er felin calicivirus (FCV) og felin herpesvirus (FHV-1). Andre årsager er bordatella, mycoplasma og felin chlamydiosis. Navnet katteinfluenza er derfor lidt et paraplybegreb for en gruppe af virusinfektioner, der giver et symptombillede der minder om hinanden.

De ekstremt smitsomme partikler spreder sig ved direkte kontakt eller gennem luften, via spyt, snot, nysen og via ting i kattens omgivelser som f.eks. senge, madskåle eller endda mennesker. Derfor ses katteinfluenza oftere på steder, hvor der findes mange katte på en begrænset plads. 

Hvad er symptomerne på katteinfluenza?

Symptomerne på katteinfluenza kan være mange og meget forskellige. De kan inkludere: 

Andre typiske symptomer er: 

Katten kan også udvikle sekundære bakterielle infektioner som er med til at forværre symptomerne. 

Hvis du lægger mærke til disse symptomer hos din firbenede ven, skal du ikke holde dig tilbage i forhold til at kontakte dyrlægen med det samme. Når du besøger dyrlægen, er det vigtigt at du dækker transporttasken eller buret til med et tæppe, så katten ikke kommer til at nyse og dermed risikerer at smitte andre katte. 

Diagnose hos dyrlægen

Diagnosen stilles ud fra de kliniske symptomer og ved hjælp af prøver, der kan påvise smittestoffet. Nogle gange har katten ikke de klassiske symptomer på katteinfluenza. Det kan derfor være vigtigt at udelukke andre årsager til sygdommen, såsom fremmedlegeme i næsehulen (for eksempel et græsstrå), kræft, svamp eller polypper.  

For yderligere udredning er det nødvendigt at katten bedøves. Næsehulen kan undersøges med et endoskop, der kan laves billeddiagnostik i form af almindelig røntgenfotografering eller CT-skanning, eller der kan tages en vævsprøve. 

Behandling af katteinfluenza 

Der er desværre ingen effektive antiviral medicin til behandling af katteinfluenza. Ved mere alvorlige tilfælde kan din dyrlæge udskrive antibiotika mod den bakterielle infektion. For at lindre symptomerne kan der gives øjendråber og smertestillende medicin. Hvis din kat ikke spiser og drikker, skal den indlægges så der kan tages hånd om dens ernæringstilstand. 

Derhjemme er der også en række ting, du kan gøre for at støtte din kat. Varm, fugtig luft kan være gavnligt for at holde næsegangene åbne. En kat der har mistet sin lugtesans, har ikke nogen appetit. Derfor kan du tage din kat med ud på badeværelset, mens du tager et bad. Du kan også vaske kattens ansigt blidt med en varm, blød klud, for at fjerne sekreter fra dens næse og øjne. For at hjælpe katten med at spise, er det godt at opvarme maden let. Derved dufter maden kraftigere så kattens appetit stimuleres, selv med en snottet næse.  

Restitutionstiden er omkring ti dage for milde tilfælde og helt op til seks uger ved mere alvorlige tilfælde. 

Smittebærere

Mange katte, der har haft en infektion, bliver bærere af virus, og kan sprede virus til andre katte via kropsvæske, blandt andet i form af savl, tårer og nysen. Det er først og fremmest katte med herpes, der kan smitte i lang tid, og risikoen for udskillelse af virus er større i forbindelse med stress.

Forebyggelse

Det bedste er selvfølgelig at få dine killinger vaccineret, så snart de er gamle nok og derefter fortsætte med den årlige vaccination. Du bør undgå at lukke din killing ud før den er fuldt ud vaccineret.  

Risikoen for at en kat får en alvorlig øvre luftvejsinfektion mindskes med regelmæssig vaccination, hvilket især gælder for katte i større katte-husholdninger. Det er dog vigtigt at bemærke, at vaccination ikke kan forebygge infektion helt, men den kan ofte gøre symptomerne mildere. 

Det er vigtigt, at katte ikke bor sammen i for store grupper, og det er meget vigtigt at være opmærksom på, at der er en god hygiejne, og mindske risikoen for stress. Nye katte bør være i karantæne i et stykke tid, inden de møder de andre katte. Katten bør vaccineres mod katteinfluenza i god tid forud for et pensions-ophold. 

Hvornår bør dyrlægen opsøges?

Dyrlægen bør opsøges, hvis katten har symptomer på influenza, der ikke går hurtigt over, har høj feber eller har påvirket almenbefindende.