Kat, som har ædt et fremmedlegeme

Fremmedlegeme (corpus alienum, forkortes corp. al.) i mave-tarmkanalen er det veterinærmedicinske udtryk for når en kat har slugt en genstand, som det ikke er meningen den skal æde. Katte leger tit med tråde, snore, ørepropper eller andre ting, og dette kan give store problemer og forårsage en livstruende tilstand.

Årsag

Hvis fremmedlegemet passerer til tarmen og sætter sig fast der, bliver passagen forsnævret og tilstanden bliver da mere akut, da blodtilførslen til tarmen ofte påvirkes af et fastsiddende fremmedlegeme. Hvis fremmedlegemet ikke passerer af sig selv, eller bortopereres, kan det føre til at tarmvæggen ødelægges. Fremmedlegemet kommer så, sammen med tarmindholdet, ud i bughulen, hvilket kan medføre bughindebetændelse. I den situation kan kattens almentilstand hurtigt forværres og tilstanden blive livstruende.

Symptomer

Symptomerne på fremmedlegeme i mave-tarmkanalen kan variere meget, afhængig af hvor fremmedlegemet sidder fast. Hyppige opkastninger, ofte efter at katten har ædt eller drukket, er ofte forekommende. Opkastningerne kan også komme mere sporadisk i løbet af en længere periode, hvis fremmedlegemet bliver liggende i mavesækken. På grund af forhindringen i tarmen, stopper katten sædvanligvis med at æde og drikke, men fortsætter med at kaste op. Det sker dog at katte med fremmedlegemer i mave-tarmkanalen ikke kaster op, hvilket gør diagnostikken sværere.

I forbindelse med et fremmedlegeme i maven eller tarmen, kan almentilstanden forværres gradvist eller meget hurtigt. Akut forværring kan skyldes væskemangel, men også en skade eller smerte i tarmslimhinden, forårsaget af pres fra fremmedlegemet.

Opkastninger kan også være symptom på andre sygdomme, så som gastroenteritis (mave-tarmbetændelse), eller sygdomme i andre organsystemer, for eksempel lever, nyrer eller bugspytkirtel.

Hvad kan man selv gøre?

Der findes ingen sikker måde, hvorpå man selv kan forsøge at fremkalde opkastning hos en kat, som har ædt et fremmedlegeme.

Hvornår bør dyrlægen opsøges?

Hvis man har set, at katten har ædt et fremmedlegeme, bør dyrlægen opsøges med henblik på eventuelt at fremkalde opkastning ved hjælp af et brækmiddel. Dette bør ske så hurtigt som muligt efter indtagelsen. Hvis katten har påvirket almentilstand eller hyppige opkastninger, bør dyrlægen altid opsøges.

Diagnostik

Dyrlægen laver en grundig klinisk undersøgelse, som inkluderer palpation af maven, det vil sige at mærke på maven. Ved mistanke om et fremmedlegeme i mavesækken eller tarmen suppleres undersøgelsen sædvanligvis med røntgenfotografering eller ultralydsskanning. Langt fra alle fremmedlegemer kan ses på røntgen eller ultralyd. Nogle gange suppleres undersøgelsen også med en kontrast-røntgenundersøgelse.

Ved en kontrast-røntgenundersøgelse fodres katten med en røntgentæt væske, som ofte standser ved, eller absorberes af, fremmedlegemet. Der tages opfølgende røntgenbilleder hver- eller hver anden time, for på den måde at lokalisere hvor fremmedlegemet eventuelt har sat sig fast.

Fremmedlegemer i mave eller tarm kan være svært at diagnosticere. Nogle gange afgør symptomerne behandlingen.

Behandling hos dyrlægen

Hvis indtagelsen af fremmedlegemet er sket inden for få timer, kan det nogle gange lykkes at afhjælpe problemet ved at dyrlægen giver et middel, som fremkalder opkastning. Dyreejeren bør aldrig selv forsøge at fremkalde opkastninger.

Ved påvirket almentilstand, og hvis katten gentagne gange kaster op, gives der normalt intravenøs væske med næringsstoffer for at kompensere for væsketabet. Da fremmedlegemer i mave og tarm ofte medfører smerte, plejer smertelindring også at være en del af behandlingen.

Hvis der er blevet konstateret et fremmedlegeme i mavesækken, og opkastningsforsøg har været uden resultat, eller vurderet at være uhensigtsmæssigt, kan fremmedlegemet eventuelt fjernes med et endoskop. Dette indebærer at mavesækken inspiceres via et langt, bøjeligt instrument med et kamera for enden. Fremmedlegemet kan tit fjernes fra mavesækken med hjælp fra forskellige hjælpemidler.

Hvis dyrlægen mistænker, at der sidder et fremmedlegeme fast i tarmen, er kirurgisk indgreb tit den foretrukne behandling. Tarmen åbnes og fremmedlegemet fjernes. Nogle gange er det nødvendigt at åbne tarmen flere steder, og operationen bliver da mere kompliceret. Hvis fremmedlegemet sidder fast i, eller tæt på, tyktarmen, kan det oftest masseres ud gennem endetarmsåbningen.

Uanset hvilket metode dyrlægen vælger, sker indgrebet under fuld narkose. Prognosen ved en fremmedlegeme-operation hvor fremmedlegemet fjernes, er relativ god, såfremt fremmedlegemet ikke har fået lov at sidde for længe og skade tarmen.

Dødeligheden er desværre meget høj (80-90 %), hvis tarmindhold har nået at lække til bughulen gennem den beskadigede tarm. På grund af dette, er det ikke usædvanligt at dyrlægen anbefaler en diagnostisk bughuleoperation, hvis der er mistanke om et fremmedlegeme i tarmen.

Efterbehandling

Efter en tarmoperation plejer det at være nødvendigt at katten forbliver indlagt nogle døgn, for yderligere behandling med intravenøs væsketilførsel, smertebehandling, samt små mængder skånekost. Katten bliver som regel på dyrehospitalet eller dyreklinikken indtil skånekostfodringen fungerer uden komplikationer, og almentilstanden er forbedret.

Efter en operation anbefales det, at katten har skærm på i cirka 10-14 dage, for at forhindre at den slikker i såret. Såret bør tjekkes dagligt, og hvis der ses blødning, væskeudsivning, rødme, hævelse, eller anden forandring, bør dyrlægen kontaktes.

Skånekost gives som regel de første dage, i små portioner, flere gange dagligt. Fodermængden øges langsomt, indtil kattens almindelige foder gradvist indføres.