Hvordan giver jeg min kat medicin?

I forbindelse med et dyrlægebesøg kan der blive udleveret receptpligtig medicin. Medicinen er en del af behandlingen, og det er vigtigt at katten får den for at blive rask.

Tabletter

Meget medicin kommer i tabletform eller som kapsler. Nogle typer medicin bør ikke gives sammen med foder, mens andre typer gerne skal gives i forbindelse med fodring. Kapsler må som regel ikke deles. Læs også medicinens indlægsseddel.

Da en del medicin smager dårligt, er det ikke altid en mulighed at knuse tabletterne og gemme det i foderet. Nogle gange kan tabletterne dog knuses og blandes i smør, leverpostej eller lignende, og smøre det på oversiden af en forpote, så katten (der er et renligt dyr) kan slikke medicinen i sig. Af og til kan det lade sig gøre at give tabletterne pakket ind i skinke eller leverpostej. Hvis medicinen gives i foderet er det vigtigt, at man kontrollerer at katten får al medicinen. Hvis ikke katten vil spise tabletterne sammen med foderet, plejer den letteste måde at være, at give tabletterne direkte i munden på den. Der findes såkaldte tablet-indgivere, der kan gøre medicineringen lettere. 

Hvordan gives tabletter?

Flydende medicin

Ofte følger der en doseringssprøjte med til flydende medicin. Vær opmærksom på ikke at sprøjte medicinen direkte ned i halsen, da der så er risiko for at medicinen i stedet kommer ned i luftrøret.

En del flydende medicin kan med fordel gives på foderet. Giv gerne en mindre mængde foder først sammen med medicinen, så du er sikker på at katten spiser medicinen. Derefter kan resten af foderet gives.