Hjertesvigt hos kat

Hjertesvigt er ikke det samme som en hjertefejl. Mange dyr har hjertefejl uden at have nogle symptomer. Hjertesvigt opstår, når hjertet af en vis årsag ikke er i stand til at udføre sin funktion længere.

Hjertesvigt kan defineres som venstresidig hjerteinsufficiens / ”backwards failure”, hvor væske ophobes i forskellige dele af kroppen f.eks. lungerne, eller højresidig hjerteinsufficiens / ”forward failure”, hvor det normale blodtryk ikke kan opretholdes.

Venstresidig hjerteinsufficiens (også kaldet kongestiv hjerteinsufficiens) er den hyppigste form for hjertesvigt, som ofte fører til ophobning af væske i lungerne (lungeødem) og i sjældne tilfælde væske i brysthulen, uden for lungerne (hydrothorax), i bughulen (ascites) eller væske i hjertesækken (hydropericardium).

Katte får sjældent væskeophobninger (ødem) i ekstremiteterne ved hjertesvigt, som mennesker gør.

Årsag

Nedsat hjertefunktion forårsager, at blodet ikke løber optimalt gennem venerne, som løber fra kroppens organer til hjertet. Det medfører, at trykket i venerne øges og væske fra blodkarrene trænger ud i det omgivende væv (”backwards failure”).

Nedsat hjertefunktion kan også resultere i, at der ikke pumpes en tilstrækkelig mængde blod fra hjertet ved hver kontraktion til at kunne opretholde et normalt blodtryk (”forward failure”).

Den nedsatte hjertefunktion kan skyldes af forskellige hjertesygdomme, misdannelser, en utæt hjerteklap, hjertemuskelsygdomme og uregelmæssig hjerterytme (arytmi). Symptomerne ved hjertesvigt er normalt de samme uanset årsagen.

Normalt er det hjertets venstre side, der svigter, hvilket forårsager at væske hobes op i lungerne eller brysthulen. Hvis det derimod er hjertets højre side, der er ramt, ophober væsken sig især i bughulen og i bugorganerne.

Symptomer

De mest almindelige symptomer på hjertesvigt er væske i lungerne, som kaldes lungeødem, hvilket medfører, at patienten kan have svært ved at få luft. For at kompensere for den reducerede iltoptagelse forsøger katten at hyperventilere eventuelt med kraftfulde mavebevægelser eller i værste fald med åben mund, udstrakt hals og blå tunge (cyanose). Hvis tilstanden ikke behandles hurtigst muligt, kan katten blive kvalt, hvilket er yderst smertefuldt og kan ende fatalt. 

Hjertesvigt kan også forårsage væskeophobninger andre steder i kroppen. Hvis større mængder væske ophobes i brysthulen, giver det også anledning til vejrtrækningsproblemer. Væskeophobning i hjertesækken eller bugen er ikke så udbredt hos katte med hjertesvigt, men forårsager alvorlige symptomer, hvis det skulle opstå.

Katte kan få cirkulatorisk ”shock” med stærkt nedsat almentilstand og lav kropstemperatur, ofte ned til 34-35 grader, sammenlignet med den normale kropstemperatur, der ligger på omkring 38-39 grader. Nedsat hjertefunktion kan medføre træthed og nedsat lyst til motion. Svær kronisk hjertesvigt kan også lede til afmagring. Pludselige dødsfald forekommer sandsynligvis på grund af alvorlige forstyrrelser af hjerterytmen (arytmi).

Katte hoster som regel ikke i forbindelse med hjertesvigt.

Hvad kan man selv gøre?

For at undgå at købe et dyr, som i forvejen lider af en hjertesygdom, bør du som køber bede om en attest, der bekræfter, at dyret har været dyrlægekontrolleret for nyligt uden nogle tegn på hjertesygdomme.

Eftersomde fleste hjertesygdomme ikke er medfødte, men opstår senere i livet, er det hensigtsmæssigt at få dyrlægen til at lytte til kattens hjerte et par gange årligt, så en eventuel hjertemislyd eller en unormal hjerterytme, som giver mistanke om hjertesygdom, kan opdages.

Hvis du ved, at din kat lider af en hjertesygdom, skal du altid være opmærksom på tegn, der kan tyde på hjertesvigt. Hvis katten allerede får hjertemedicin, er det vigtigt at følge dyrlægens anvisning. Det er især vigtigt at huske at give væskedrivende midler, da katten ellers hurtigt kan udvikle hjertesvigt. Undgå at katten bliver overvægtig, da det fører til en øget arbejdsbelastning for hjertet og forværre vejrtrækningskapaciteten. 

Hvornår bør dyrlægen opsøges?

En sund kat trækker ikke vejret mere end 30 vejrtrækninger / minut i hvile. En hurtigere vejrtrækning kan tyde på lungeødem. Ved alvorlig hjertesvigt kan tydelig åndenød opstå, hvor katten trækker vejret med åben mund og måske i værste fald får et blågråt skær på slimhinderne i munden (cyanose).

Hjertesvigt hos katte kan være sværere at opdage sammenlignet med hos hunden, da katten selv vælger, hvor meget den motionerer. En kat med hjertesvigt kan virke mere stille, få nedsat appetit, hurtigere vejrtrækning og åndedrætsbesvær.

Katte med hjertefejl kan desuden få blodpropper, som oftest sidder i den bageste del af legemspulsåren (aorta), hvor den deler sig til bagbenene. En blodprop i dette område gør, at bagbenene ikke får tilstrækkelig blodforsyning, hvilket normalt forårsager kraftige smerter, lammelseslignende symptomer i bagbenene, kolde bagpoter og nogle gange blålige trædepuder. Tilstanden er ikke ensbetydende med hjertesvigt, men den stress, som smerten forårsager, udløser ofte hjertesvigt samtidigt, hvilket komplicerer situationen yderligere.

Besvimelse, kollaps og træthed kan også være tegn på hjertesygdomme.

Hvis du bemærker nogle symptomer, som du frygter kan tyde på hjertesvigt, bør du straks kontakte dyrlægen. Du skal ikke vente til efter weekenden eller næste morgen. Det er især vigtigt, når der er tale om en påvirket vejrtrækning, bevidsthed eller almentilstand. Jo tidligere kattens behandles, jo mindre lider katten, og jo større er chancen for, at man kan behandle tilstanden, inden det er for sent.

Diagnostik

For at kunne diagnosticere lungeødem skal katten røntgenundersøges. Væske i brysthulen eller bughulen kan både ses med røntgen og ultralyd. Væske i hjertesækken kræver ultralyd for at kunne stille en sikker diagnose.

Nogle dyr oplever flere hjerteslag (arytmier) i hjertet, hvilket kan bidrage til hjertesvigt. Ofte, men ikke altid, kan dyrlægen høre en arytmi med et stetoskop. Hvis dyrlægen mistænker en arytmi, er EKG nødvendigt for at påvise den unormale tilstand og for at afgøre hvilken type arytmi, der er tale om.

I tilfælde af en blodprop, som forhindrer blodcirkulationen til bagbenene, kan man ved hjælp af en blodprøve konstatere et forhøjet indhold af mælkesyre i bagbenene. Dog er de kliniske symptomer ofte ikke tilstrækkelige til at kunne stille en diagnose.

For at kunne undersøge selve hjertets funktion kræves en ultralydsundersøgelse (ekkokardiografi), men i akutte tilfælde udføres undersøgelsen først, når kattens vejrtrækning er forbedret.

For at kunne finde frem til mulige sygdomme, der har udløst hjerteproblemer eller forringet hjertefunktionen, kan yderligere undersøgelser være nødvendige. 

Behandling

Behandling er primært i form af medicinering og tilpasses altid individet afhængigt af typen og alvorlighedsgraden af ​​hjertesygdommen, der forårsager symptomerne. 

En patient med hjertesvigt kræver konstant overvågning, da tilstanden er livstruende og kan forværres pludseligt. Hvis symptomerne er milde, kan behandling i hjemmet være tilstrækkeligt, men ved betydelig åndedrætsbesvær anbefales det, at katten indlægges på dyrehospitalet.

Ved akut lungeødem er det vigtigt at mindske stressfaktorer. Katten skal holdes forholdsvis stille. Ofte tilfører man katten ilt via et iltbur, en iltmaske eller en slange i næsen. En mindre dosis af beroligende medicin kan være nyttigt til at mindske angst og stress.

Hovedformålet med behandling af lungeødem er at fjerne væsken, der er ophobet i lungerne. Det gøres ved injektion af væskedrivende medicin, som gives intravenøst ​​direkte i blodåren enten som drop eller gradvist hver anden time afhængigt af resultatet og behovet. Effekten af behandlingen vurderes løbende, og afhængigt af resultatet bestemmes hvor meget medicin, der er nødvendigt. 

Hvis patienten har en alvorlig arytmi, som bidrager til hjertesvigtet, skal det også behandles akut. Afhængigt af typen og alvorlighedsgraden findes forskellige injektionsvæsker eller tabletter at vælge imellem. Sommetider må flere forskellige lægemidler afprøves efter hinanden eller kombineres afhængigt af effekten.

Når tilstanden forbedres og anses som værende stabil, hvilket normalt tager to til tre døgn, får dyreejeren tabletter med hjem til at fortsætte behandlingen hjemmefra. For et optimalt resultat kræves ofte kombinationer af forskellige lægemidler, og behandling er næsten altid livslang. Aktuel medicin er væskedrivende midler og tabletter, som forebygger blodpropper.

Væske i bugen behandles på samme måde som lungeødem, men tilstanden er ikke lige så akut, eftersom det ikke giver risiko for kvælning, og behandlingen kan ofte udføres i hjemmet.

Væske i hjertesækken kan i alvorlige tilfælde kræve, at man driver væsken ud ved at punktere hjertesækken.

Et opfølgende kontrolbesøg foregår normalt efter et par uger. Ved besøget vurderes behandlingsresultatet og medicinen justeres eventuelt. Derefter bør katten komme til kontrol en til to gange årligt, forudsat at tilstanden er stabil.

Desværre har de fleste hjertesygdomme tendens til at forværres med årene. Når man når et tidspunkt, hvor medicinen er ikke længere er i stand til at give katten en god livskvalitet, kan man blive nødt til at lade katten sove ind for at undgå, at den lider. Hvis hjertesvigt opstår, kan man håbe på at kunne give katten et godt liv i nogle år mere ved hjælp af medicinering.