Forgiftninger hos kat

Der findes en række af potentielt giftige lægemidler, planter og andre substanser, som katte kan støde på i deres miljø. Hvis man har mistanke om, at ens kat er kommet i kontakt med noget giftigt, bør man straks kontakte en dyrlæge.

Diagnose og behandling

I visse tilfælde findes specifikke tests til anvendelse ved mistanke om forgiftning, men i de fleste tilfælde er det nødvendigt at vide, hvad katten er kommet i kontakt med. Det er af vigtigt at medbringe eventuelle emballager eller planter til dyrlægen.

For at mindske optagelsen af ​​giftstoffet kan man fremprovokere katten til at kaste op ved hjælp lægemidler. Det er mest effektivt inden for 30 minutter efter indtagelse af giftstoffet. Visse stoffer, såsom ætsende stoffer, kan forårsage ætsninger i spiserøret, og man bør i disse tilfælde ikke fremkalde opkastning.

OBS - Vi anbefaler ikke, at man i hjemmet forsøger at fremkalde opkastning med salt, da dette kan føre til saltforgiftning hos katten. 

Kulstof kan gives i form af tabletter, eller suspension kan gives for at reducere optagelsen af ​​visse substanser gennem tarmen. Mange gange er intravenøs væskebehandling effektivt til at bortfiltrere stoffet gennem nyrerne. For visse stoffer findes specifikt modgift, som man kan give katten. 

Liljer

Liljeplanter (også amaryllis, liljekonval m.fl.) er giftige for katte og kan føre til akut nyresvigt. I nogle tilfælde skal der kun små mængder til før, at katten får symptomer. På dyrehospitalet tager man blodprøver, urinprøver og foretager ultralyd af nyrerne. Katten behandles med induceret opkastning, kul og intravenøs væske.

Paracetamol

Paracetamol er tilgængeligt som tabletter, heriblandt pinex og panodil. Katte mangler det enzym, der nedbryder paracetamol, og derfor er det meget giftigt for katte. Så lidt som en tablet kan være dødelig. Katten får symptomer såsom hurtig overfladisk vejrtrækning, hævelse i ansigtet, slingerhed og brunligt blod. Diagnosen kan stilles ved hjælp af blodprøver samt kendskab til indtagelse af ​​tabletten. Behandling af paracetamolforgiftning er baseret på induceret opkastning, kul, intravenøs væske samt injektion af modgift.

Ethylenglykol

Ethylenglykol findes i kølervæske, forruden sprinklervæske og bremsevæske. Det er sødt og lækkert at slikke på, men er meget farligt for katten, som udvikler akut nyresvigt som følge heraf. Det er meget vigtigt at søge behandling hurtigt, hvis man har mistanke om, at ens kat er kommet i kontakt med ethylenglykol. Umiddelbart efter indtagelsen kan katten få symptomer såsom kvalme, ustadighed, øget tørst og nedsat kropstemperatur. Efter ca. 12 timer vil katten udvikle symptomer på akut nyresvigt med nedsat urinproduktion og smerter i bugen.

På dyrehospitalet tages blodprøver, urinprøver og ultralyd af nyrerne for at stille diagnosen. Katten behandles med ethanol som modgift til ethylenglykol.

Rotte- og musegift

Det er usædvanligt at katte rammes af forgiftning med rotte- eller musegift, eftersom de er mindre interesserede i at spise lokkemad i forhold til hunde. Katte, som jager gnavere, har tendens til at ville fange levende dyr, men det kan forekomme, at de æder en mus eller rotte, der er forgiftet. Risikoen for at katten får en så stor mængde gift, at den bliver syg, stiger med antallet af forgiftede gnavere den æder.

De fleste rottegifte er baseret på stoffer, der forhindrer blodets evne til at koagulere. Der går nogle dage efter indtagelsen, før man ser symptomer på forgiftningen. Katten kan begynde at bløde fra næsen pludseligt, kaste blod op, få blodig diarré samt bløde fra slimhinderne i munden. Diagnosen stilles ved hjælp af blodprøver samt kendskab til indtagelsen. Katten behandles med vitamin K injektioner eller -tabletter for at genoprette blodets koagulationsevne. I livstruende tilfælde kan blodtransfusioner være påkrævet.

Rottegiften alfakloralose forårsager bevidstløshed, forstyrrelser i hjerterytmen og neurologiske symptomer. Da midlet ingen modgift har, gives man understøttende og symptomatisk behandling.

Chokolade

Chokolade er giftigt for katte, se chokoladeforgiftning hos katte

 

Algeforgiftning hos kat

Katte vil normalt ikke drikke vand med blåalger, hvorfor det er sjældent, at de rammes af algeforgiftning. Hvis katten alligevel får algeforgiftning, er symptomerne og behandlingen svarende til algeforgiftning hos hunde.

Her kan du læse om algeforgiftning hos hund.