Flåter og forebyggende behandling hos kat

Flåter er blodsugende mider, som kan være bærere af forskellige patogene bakterier og vira. Flåten har indtaget smitstoffer ved at suge blod fra inficerede pattedyr, såsom mus, og kan dermed sprede sygdommen videre til både dyr og mennesker.Risikoen for at en kat bliver syg, som følge af et flåtbid er lille.

Sygdomme som spredes af flåter

Infektion med anaplasmose-bakterier ses undertiden hos katte i Danmark. Til gengæld er det usædvanligt, at katte smittes med borreliose.

Symptomer

Symptomer på flåtbårne sygdomme forårsaget af anaplasma kan være feber, generelle smerter, stivhed og undertiden halthed, der kommer og går.

Gennemse pelsen

For at reducere antallet af flåtbid er det godt, at gennemse pelsen regelmæssigt. Gå pelsen grundigt igennem med en børste, flåten har måske ikke noget at bide sig fast endnu. Flået vandrer typisk rundt i lidt tid på kattens krop, inden den beslutter sig for at bide sig fast.

Fjern flåten

Hvis man finder en flåt på katten bør den fjernes så hurtigt som muligt. Risikoen for at katten får overført smitstoffer fra flåten øges, jo længere tid flåten sidder på katten. Det er ikke hensigtsmæssigt at smøre eller duppe noget på flåten, inden den fjernes.

Sommetider kan dele af flåtens kæbeparti eller forreste ben sidde tilbage, men det indebærer normalt ikke nogen øget risiko for sygdom fra nogen af ​​de flåtbårne infektioner. De resterende dele af flåten kan ganske enkelt fjernes med en pincet eller en nål, men det er ikke nødvendigt.

Forebyggende behandling

For at beskytte katten mod flåter, og dermed mod de flåtbårne sygdomme, kan man bruge forskellige præparater. De præparater, der har videnskabeligt dokumenteret effekt mod flåter er spot-on præparater, som sælges på AniCura hospitalet / klinikken. De indeholder forskellige virkemidler, der påvirker flåter på forskellig vis.

Det er vigtigt at anvende anti-flåtpræparaterne efter producentens anvisninger. Bemærk at nogle af flåtpræparaterne til hunde er meget giftige for katte. Læs indlægsseddelen grundigt inden katten behandles.

Flåtpræparater kan forårsage bivirkninger såsom kløe, hårtab, eller rødme og i sjældne tilfælde neurologiske påvirkninger såsom rysten og sløvhed. Hvis katten får bivirkninger, skal den vaskes med shampoo. Dyrlægen skal kontaktes, hvis der er behov for det, og en bivirkningsanmeldelse bør gives.

Hvornår bør dyrlægen opsøges?

Hvis katten får påvirket almentilstand, feber, usædvanlig træthed, er vaklende eller har led- eller muskelsmerter, bør dyrlægen kontaktes. Husk at gøre dyrlægen opmærksom på at katten er blevet bidt af en flåt.

Fakta om flåter

Skovflåten (Ixodes ricinus) er udbredt i Danmark. De findes også i Norge og Sverige, hvor flåterne hovedsageligt findes i syd og langs kysten. Af forskellige årsager, som større rådyrflokke og mildere klima, spreder flåterne sig længere mod nord.

Flåten lever primært i skovene og i højt græs. Den trives bedst i skyggefulde og fugtige områder – gerne i løvskov med tæt underskov. De bliver aktive tidligt i foråret, når det bliver fire til fem grader varmt om dagen. Sæsonen for flåter varer normalt fra marts til november. Flåtens ​​livscyklus er 2-6 år. I løbet af levetiden udvikles flåten fra æg over nymfestadier til voksen parasit. I hver fase er det nødvendigt at suge blod for at kunne udvikles yderligere.

Når flåten er aktiv lever den i vegetation, og sidder måske på et græsstrå, hvor den venter på at et passende værtsdyr skal passere. Værtsdyr der er særligt attraktive for flåten er mus og rotter, men også store pattedyr og mennesker kan blive bidt. Den mest almindelige skovflåt (Ixodes ricinus) har ingen øjne. Når den registrerer bevægelse, kuldioxid eller duftstoffer i vegetationen, springer den med forbenene og griber fat i pelsen på den passerende kat, hvorefter den skærer gennem huden med mundstykket, som er forsynet med modhager, der giver bedre fastgørelse. Derefter begynder flåten at suge blod.