Diabetes hos kat

Diabetes mellitus, eller i daglig tale sukkersyge, er en hormonel lidelse, der forekommer hos både dyr og mennesker.

Årsag

Der findes mange forskellige årsager til diabetes hos katte, men i alle tilfælde er resultatet, at patienten mangler insulin eller responderer dårligt eller slet ikke på det. Insulin produceres af specifikke celler i de såkaldte langerhanske øer i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendigt for, at glukose (sukker) transporteres ind i cellerne fra blodet. Når man lider af diabetes, fungerer denne proces ikke af forskellige årsager. Glukose, der kan anses som værende cellernes brændstof, vil da forblive i blodet. Når koncentrationen af ​​glukose i blodet bliver for høj, begynder glukosen at sive ud gennem nyrerne til urinen. Herved vil sukkeret i urinen trække væske med ud, dyret vil urinere mere og vil begynde at drikke meget.

Der findes to typer af diabetes. Hos katte, som har diabetes, er type 2-formen mest almindelig.  Ved denne type ses en kombination af utilstrækkelig insulinproduktion og insulinresistens (det vil sige, at cellerne ikke reagerer på insulin). Insulinresistens afhænger af både genetiske og erhvervede årsager. Overvægt, fysisk inaktivitet og visse medicinske præparater, såsom kortison, er risikofaktorer. Diabetes er i højere grad udbredt hos burmakatte grundet arvelige betingelser. En del andre sygdomme såsom akromegali (overproduktion af væksthormon), cushings syndrom (overproduktion af binyrebarkhormon) og bugspytkirtelinflammation kan alle forårsage insulinresistens.

En anden variant af diabetes hos katte er forårsaget af immunforsvaret, hvor insulinproducerende celler "angribes" af immunforsvaret og destrueres. Denne type er dog meget sjælden.

Symptomer

Symptomerne ved diabetes hos katte er de samme som hos mennesker, det vil sige øget tørst, øget vandladning og eventuelt øget appetit. Eftersom cellerne kan siges at være i en sulttilstand (brændstoffet, glukose, transporteres ikke ind i cellerne), taber katten sig i vægt. Mange dyr kan have bevægelsesproblemer som følge af muskelsvaghed og nervepåvirkninger. Dette kan ses ved, at katten ikke længere er i stand til at hoppe op på borde eller møbler, eller at den træder ned på bagbenene og går på hælene. Oftest er ramte dyr ældre, og lidelsen forekommer dobbelt så hyppigt hos hankatte i forhold til hunkatte.

Sygdomme, der kan forårsage symptomer svarende til diabetes, er eksempelvis nyresygdomme, leversygdomme, hyperthyreoidisme (overproduktion af skjoldbruskkirtelhormoner) og underproduktionen af ​​fordøjelsesenzymer i bugspytkirtlen. 

En alvorlig komplikation ved diabetes er diabetisk ketoacidose (DKA). Da katten befinder sig i en sulttilstand, resulterer det i et unormalt stofskifte, hvor der sker en dannelse af sure ketonstoffer (b.la. acetone). Blodet får dermed en lav pH-værdi, hvilket har negativ indflydelse på hele kroppen. Kroppens enzymer fungerer ikke som normalt og der forekommer elektrolytforstyrrelser. Symptomer på DKA er sløvhed, opkastninger, spisevægring, stønnen og pusten / øget puls samt de øvrige symptomer ved diabetes.

Hvornår bør dyrlægen opsøges?

Eftersom diabetes hos katte er en sygdom, som skyldes en kombination af utilstrækkelig insulinproduktion og insulinresistens, bliver resultatet en bugspytkirtel, som kører sig selv ud og "rammer muren". Det er derfor vigtigt, at man hurtigt finder frem til diagnosen og opsøger en dyrlæge, så snart man får mistanke om diabetes hos sin kat. Hvis bugspytkirtlen får hjælp udefra i form af insulinbehandling, kan den falde til ro og eventuelt komme sig og begynde at producere insulin, hvis der endnu er levedygtige celler. Mange katte med diabetes, som har fået behandling, kan permanent eller i perioder slippe for insulinbehandling.

I tilfælde af ketoacidose skal katten behandles hurtigt, da det er en akut tilstand, som hurtigt kan blive livstruende. Har du en kat med mistænkelige symptomer, skal du kontakte en dyrlæge hurtigst muligt.

Diagnostik

Diagnosen stilles ved, at man påviser sukker i urinen og et forhøjet sukkerniveau i blodet over en længere periode. Forhøjet indhold af blodlipider er også almindeligt forekommende ved diabetes. Katte har en særlig tilbøjelighed til at få forhøjet sukkerniveau i stressede situationer, hvorfor en enkelt blodprøve, som viser en forhøjet blodsukkerværdi, ikke er tilstrækkelig til at kunne stille diagnosen. Ofte suppleres blodprøveundersøgelsen med en fruktoseaminprøve (kan sammenlignes med et langtidssukker), der viser, hvordan sukkerniveauerne har været i de seneste uger. Undersøgelsen kan også suppleres med en test for akromegali, cushings syndrom samt såkaldt PLI, som foretages i tilfælde af tegn på b.la. bugspytkirtelinflammation. Alle disse sygdomme kan forårsage insulinresistens og efterfølgende diabetes. 

I en urinprøve fra en diabetiker ses sukker i urinen og i nogle tilfælde urinvejsinfektion, som kan være en komplikation. Ofte kræves en bakteriedyrkning af urinen for at afgøre, om der er tale om infektion eller ej.

En ultralydsundersøgelse udføres undertiden for at finde frem til årsagerne til diabetes, som for eksempel bugspytkirtelsinflammation.

Den kliniske undersøgelse af katten, og beskrivelsen af ​​dens symptomer, er meget vigtig, når man stiller diagnosen.

Behandling

Når diagnosen diabetes stilles, bør både dyrlæge og dyreejer stille sig selv spørgsmålet: hvorfor har katten fået diabetes? Det afhænger nemlig både af livsstilen og katten. Er der for eksempel tale om en overvægtig indekat, skal dette tages i betragtning ved udarbejdning af kattens behandlingsplan.
Er katten blevet medicineret med kortison? Mistænkes katten for at have andre underliggende sygdomme, som udløste sukkersygen?

Inden behandlingen påbegyndes, må man som dyreejer overveje sin livssituation. Kattens behandling er i form af insulinsprøjter, som gives under huden to gange dagligt. Man skal forvente, at det kan blive en livslang behandling. Stil dig selv spørgsmålene: Er der nogen, der kan tage sig af katten, når jeg rejser? Hvordan ser mine arbejdstider ud? Er der en anden, der kan hjælpe til i hverdagen? Langt de fleste formår dog at kunne behandle deres kat, og oplever ikke behandlingen som en stor belastning.

Hvis man beslutter sig for at påbegynde behandlingen, gennemgår dyrlægen eller en veterinærsygeplejerske, hvorledes injektionerne skal gives. Du bliver bedt om at prøve at injicere saltvand et par gange for at sikre, at du føler dig tryg, når den egentlige behandling med insulin skal foretages i hjemmet. På mange af AniCuras dyrehospitaler og klinikker arbejder veterinærsygeplejersker, som arbejder tæt sammen med dyrlægerne, og som har specifik viden indenfor diabetes. Ved gennemgangen informeres du også om de symptomer, du skal være opmærksom på hjemmet, for eksempel hvis katten skulle havne i en tilstand med lavt blodsukkerniveau. En specialdiæt med lavt kulhydratindhold er ligeledes en del af behandlingen.

I begyndelsen af ​​behandlingen skal katten ofte tilses til kontrolbesøg, da vægt, symptomer og blodsukker skal følges op på. Hvis der er specifikke årsager til sygdommen, såsom bugspytkirtelinflammation, følges der også op på dette. Mange af kontrolbesøgene kan finde sted hos en veterinærsygeplejerske med speciale indenfor diabetes.

Om nødvendigt kan man måle kattens blodsukker i hjemmet ved hjælp af et såkaldt glukometer. Blodsukkeret kan måles i tilfælde, hvor man er bekymret for at katten har lavt sukkerniveau. Alternativt kan man en gang i mellem måle blodsukkeret flere gange over en dag og lave en kurve over værdierne for at se, hvordan blodsukkerniveauerne ser ud i løbet af en dag.

Remission

En andel af kattene, der påbegynder insulinbehandling, kan gå i remission, hvilket betyder, at deres tilstand kan forbedres permanent eller midlertidigt. I så fald reduceres insulindosen gradvist, indtil behandlingen stoppes helt. I tilfælde af remission bør katten fortsætte med at spise specialkost med lavt kulhydratindhold. Dyreejeren bør også holde nøje øje med kattens vægt for at mindske risikoen for tilbagefald.