Blodøre hos kat(2)

Blodøre betyder, at kattens øreflap hæver som følge af en blodansamling mellem huden og ørebrusken. Dette opstår normalt på grund af, at katten ryster meget med hovedet, hvorved kar i øret brister, og øreflappen fyldes med blod.

Årsag

Langt de fleste katte har en øreinflammation med kløe som underliggende årsag til, at de ryster meget med hovedet. 

Behandling

Der findes en række forskellige behandlingsmetoder til at behandle blodøre. I visse tilfælde tømmes den blodfyldte øreflap, og undertiden udføres lidt større operation. Øreflappen kan skrumpe sammen til et såkaldt "blomkålsøre", hvis katten ikke behandles.

Dyrlægen undersøger katten for at finde ud af årsagen til rysten med hovedet. Behandlingen påbegyndes, når årsagen findes.