Urinvejsinfektion hos hund

Urinvejene og urinblæren hos en sund hund er frie for bakterier med undtagelse af den nederste del af urinrøret og den ydre del urinåbningen (vagina / penis).

Årsag

En urinvejsinfektion opstår, når bakterier fra den nedre del af urinvejene spredes til urinrøret og blæren, og herved forårsager en infektion og betændelse i slimhinden. Bakterier kan også spredes til urinvejene via blodet, men det er dog sjældent.

I mange tilfælde en der en underliggende årsag til, at hunden får urinvejsinfektion. For eksempel kan urinsten eller urinkrystaller bane vejen for, at bakterierne kan sætte sig fast. Diabetikere er mere disponerede for urinvejsinfektion, eftersom de kan have sukker i urinen, der fungerer som næring for bakterierne. Dårligt fungerende nyrer kan også føre til infektion i urinvejene. Også andre faktorer bidrager til, at hunden er mere udsat for at få urinvejsinfektion såsom ufuldstændig tømning af urinblæren (hvilket kan være af anatomiske årsager), svulster i urinvejene, ændring af pH og den normale bakterieflora i de nedre urinveje med videre.

En større andel af tæver rammes af urinvejsinfektion sammenlignet med hanhunde. Unge tæver kan have problemer med gentagne urinvejsinfektioner inden den første løbetid.

Symptomer

Hunde med urinvejsinfektion urinerer ofte. Det er smertefuldt at urinere, og urinen kommer kun ud i små sprøjt og undertiden med blod. Hunden kan have nedsat almentilstand, feber, nedsat appetit og bugsmerter.

Diagnose og behandling

Når dyrlægen mistænker en urinvejsinfektion, analyseres en urinprøve fra hunden. Urinprøven skal tages så hygiejnisk som muligt. Urinen kan indeholde bakterier fra de nedre urinveje, hvilket kan give misvisende resultater. Det er vigtigt at rengøre kønsorganerne, inden urinprøven tages, og at prøven tages om morgenen. Husk at tage urinprøven, når hunden først er gået i gang med at urinere, så den første urin, der kommer ud, ikke medtages i prøven.

På dyrehospitalet kan en urinprøve tages via et kateter eller gennem bugen og ind i urinblæren ved hjælp af ultralyd. Herved kontamineres prøven ikke med bakterier fra den nederste del af urinvejene.

Urinprøven analyseres for tæthed / koncentration samt for forekomsten af sukker, proteiner, bakterier, inflammatoriske celler, krystaller med mere. I tilfælde af en mistænkt infektion foretager dyrlægen også en bakteriedyrkning, hvorved man kan komme frem til, hvilken type af bakterier, der vokser i urinvejene samt hvilken type ​​antibiotika, der skal anvendes til behandling.

For at udelukke at der foreligger nogen anden sygdom, som forårsager, at hunden mere disponeret for urinvejsinfektion, kan man foretage en ultralydsundersøgelse af blæren og nyrerne. Ved anvendelse af ultralyd kan man se forandringer i nyrerne og i blærens væg (polypper, svulster, betændelse). Ved en ultralydsundersøgelse kan man også se, om hvorvidt der foreligger en misdannelse i urinvejenes anatomi.

Til tider suppleres undersøgelsen med en røntgenundersøgelse af bughulen. Herved kan man undersøge forekomsten af ​​urinsten i nyre, urinleder og blære.

Hunde med sygdomme som diabetes, nyresvigt og cushings syndrom har lettere ved at udvikle urinvejsinfektion, og det er derfor nødvendigt at få disse sygdomme under kontrol for at undgå, at problemer med urinvejene opstår.

En urinvejsinfektion behandles med smertestillende, antiinflammatorisk medicin og antibiotika. Tranebærekstrakt kan bidrage til at forsure urinen, og dermed forhindre visse typer af bakterier i at fastsætte sig på urinblærevæggen. Det er desuden vigtigt, at hunden drikker meget vand, således at bakterier og inflammatoriske celler skylles ud med urinen.

OBS - Mere alvorlige tilfælde af ubehandlet urinvejsinfektion kan resultere i, at bakterierne vandrer videre langs urinvejene og forårsager infektion i nyrerne, hvilket kan føre til alvorlig sygdom.