Træning af hund på vibrationsplade

Træning på en vibrationsplade anvendes til at øge hundens blodcirkulation i muskulaturen. Vibrationstræning kan bruges til afslapning, genoptræning og funktionel styrketræning.

Vibrationspladen har vist sig at være et meget effektivt alternativ til for eksempel regelmæssig massage ved spændt ryg, overbelastningsproblemer med mere. Cirkulationen går mere i dybden end massage. Vibrationspladen kan også anvendes til statisk muskeltræning.

Den faktor, der påvirker træningen og behandlingen, er hastigheden eller udsving på vibrationspladen. Den udfører bevægelser mellem 5 og 30 hertz. Bevægelsen forekommer i det vertikale plan (op og ned), hvilket giver leddene en normal og naturlige belastning. Gennem impulser fra pladen fremkaldes strækrefleks, der får musklerne i hundens ben, hofter, torso og ryg til skiftevis at spænde og slappe af.

Vibration træning kan påbegyndes tidligt i rehabiliteringsfasen og fremskynder normalt helingsprocessen. Ikke alle hunde lader sig masseres, og i disse tilfælde kan vibrationspladen være et godt alternativt. De lavere frekvenser anvendes til afslapning. De fleste hunde oplever træning på vibrationspladen som værende positivt.

Kontakt din nærmeste AniCura genoptræningsafdeling for anbefalinger om træning på vibrationsplade.