Steroid-responsiv meningitis/Tollersyge hos hund

SRMA er en typisk hvalpe-/unghundesygdom (ses oftest hos hunde i alderen 3 mdr. til 2 år). Eneste behandlingsmulighed er langvarig behandling med binyrebarkhormoner, oftest prednisolon. Sygdommen ses ofte hos racen nova scotia duck tolling retriever (toller). Derfor kaldes sygdommen også nogle gange tollersyge. Andre racer kan dog også få SRMA, typisk beagler, boxere og pointere. Heldigvis er det en sjælden sygdom.

Meningitis er en betændelse i blodkarrene i hjerne- eller rygmarvshinderne. Man kender ikke den præcise årsag til denne type af meningitis, som også kaldes ”kortikosteroid responsiv meningitis”, men den formodes at være immunmedieret eller autoimmun.

Symptomer

Symptomerne på SRMA varierer en del, men kan være:

Diagnose

Typisk vil dyrlægen først udelukke andre årsager til hundens tilstand, som eksempelvis infektioner og ledsygdomme, ved at tage en blodprøve og eventuelt røntgenbilleder eller CT-scanning. Herefter udtager man rygmarvsvæske under fuld bedøvelse. Ved analyse af rygmarvsvæsken kan man stille en diagnose.

Behandling

Den primære behandling består i at undertrykke hundens immunsystem med steroidbehandling (kortikosteroider) som prednisolon. Dette vil ofte give en hurtig bedring for hunden. Dosis reduceres langsomt over en længere periode.

Der kan være bivirkninger ved steroidbehandling som eksempelvis øget tørst, øget sult, apati og øget risiko for infektioner. 

Prognose

Prognosen for SRMA er generelt god og de fleste patienter oplever stor bedring efter 2-3 dage med behandling. Behandling med steroider kan være langvarig, men for de fleste hunde kan behandlingen stoppes efter 5-7 måneder og hundens normale liv kan genoptages uden at den har fået varige mén.

Cirka 20% af patienterne får tilbagefald efter endt behandling. Tilbagefald behandles på samme måde som første gang patienten blev syg.