Ræveskab hos hund

I midten af 1970-erne begyndte vi i Norden, at se ræve, inficerede med skab. Antallet af ræve faldt støt, men efterhånden øgedes det igen. De skab-inficerede ræve, som vi i dag kan se i naturen, har meget voldsomme og udbredte forandringer. De har pelstab på en stor del af kroppen, og lider meget på grund af kløe. Dette ser vi sjældent hos hund.

Ræveskab forårsages af en parasittær mide, Sarcoptes scabiei, der også kan inficere andre dyrearter, så som ulv, mår, los, foruden vores hunde. Sågar mennesker og katte kan i sjældne tilfælde smittes.

Smitte

Skab-parasitten er en mide, tilhørende spindler-familien. Den er 0,2-0,35 mm bred og lever i hudens øverste cellelag, hvor skab-hunnen graver gange for at lægge sine æg. Udviklingen fra æg til voksen mide tager cirka tre uger, og den voksne skabmide lever to til fire uger.

Ræveskab - sarcoptesskab - er meget smitsomt. Hunde kan blive smittet ved direkte kontakt med inficerede dyr, eller via indirekte kontakt, idet skabmiden kan overleve i en kortere periode på steder, hvor der har været inficerede dyr. Det er tilstrækkeligt, at hunden snuser til pelstotter eller hudflager med mider fra inficerede dyr.

Mennesker, der får kløe fra en hund med ræveskab, får såkaldt fnat, der ses som små røde udslæt. Miden kan ikke overleve og formere sig på de værtsdyr, der er fremmede for den. Udslættet går derfor over af sig selv, i forbindelse med, at hunden behandles for skab-infektion.

Symptomer

Klassiske symptomer på ræveskab er intensiv kløe langs ørekanterne, på albuerne, samt på haserne. I den tidlige fase kan kløen være mindre udbredt, men den intensiveres hvis hunden ikke kommer i behandling. Huden bliver rød med udslæt, skorpedannelse, skæl og pelstab. Ved fremskredne tilfælde bliver huden fortykket på grund af betændelsen og den voldsomme kløe.

Smitte via miljøet

Skabmiden kan ikke overleve længe uden for værtsdyret. I indendørsklima dør de inden for et par døgn, på grund af det tørre klima. De kan dog leve i flere uger ved køligere temperaturer, men ved minusgrader dør de.

Diagnose

Diagnosen stilles på bagrund af dyrets symptomer, samt ved, at dyrlægen ud fra den kliniske undersøgelse mistænker sygdommen. Skabmiden kan findes ved hjælp af et hudskrab, men da antallet af mider som regel ikke er så stort, kan det være svært at finde dem via hudskrab. Hvis miden kan findes ved hjælp af et hudskrab, er dette dog en enkel og hurtig test.

Der findes derudover en blodprøve, der påviser antistoffer mod skab. For at denne test er pålidelig, skal hunden have haft symptomer i 2-3 uger. I nogle tilfælde behandler man hunden diagnostisk, det vil sige, at hunden behandles som om den har skab for at se om kløen forsvinder og hudforandringerne heler.

Behandling

Ræveskab er relativ let at behandle med vor dags antiparasittære midler. Der findes flere typer ”spot-on” midler, som alle er receptpligtige. Det er vigtigt, at alle hunde i hjemmet behandles samtidigt, for at forhindre re-infektion.