Gode råd efter narkose eller sedering af hund

Det er vigtigt at holde hunden under opsyn det første døgn efter narkose eller sedering. Hunden kan være træt eller gå rundt og være lidt urolig efter narkose. Hunden kan i nogle tilfælde få kvalme, hvilket kan være på grund af narkosen eller være en bivirkning af smertelindringen, som hunden har fået. Reaktioner på forskellige narkoseformer er individuelle.

Det kan være nyttigt at lægge hunden i en varm kurv, når den er kommet hjem, helst på gulvniveau. Kontroller gerne kropstemperaturen hvis noget virker unormalt. Hundens normale kropstemperatur er 38-39 ° C. Sørg også for at hunden kan komme til at urinere efter hjemkomst. En del hunde har svært ved at holde på urinen i dagene efter operationen. 

Hvis hunden har haft en vejrtrækningstube i luftrøret, kan en mild og tør hoste lejlighedsvis forekomme et par dage efter narkosen. 

Mad og vand gives først, når hunden er helt vågen. Begynd gerne med vand for at kontrollere, at hunden ikke føler sig dårligt tilpas. Derefter kan en lille portion mad gives.

Følg omhyggeligt dyrlægens råd om efterbehandling og motion. De varierer afhængigt af, hvilken operation der har været udført.