Mælkekirtelkræft hos hund

Mælkekirtelknuder er den tredje hyppigste tumorform hos tævehunde. De forekommer typisk hos den ældre ikke steriliserede tæve, eller tæver der er steriliseret i en sen alder. Halvdelen af mælkekirtelknuder hos tæver viser sig at være ondartede (kræft), og ofte vil der forekomme knuder i mere end en mælkekirtel.

Hvad er risikoen for mælkekirtelkræft?

En af de største risikofaktorer for at udvikle kræft i mælkekirtlerne hos tæver er ikke at være steriliseret. Det forholder sig sådan, at hvis en tæve steriliseres

Foretrukken behandling

Kirurgi, altså bortoperation af mælkekirtelkræften, er den foretrukne behandlingsform. Det er kun nødvendigt at fjerne den eller de involverede mælkekirtler, men det skal ske ved at man sikre sig, at der samtidig fjernes en bred marigen af normalt væv rundt om den mælkekirtel man fjerner.

Flere studier viser at samtidig sterilisation af tæven, vil nedsætte risikoen for udvikling af nye knuder, hvorfor det anbefales.

 

Forundersøgelse vigtig

Da ondartet mælkekirtelkræft kan spredes sig i kroppen, specielt til lungerne, er det vigtigt, at der inden en operation, foretages en række forundersøgelser, en såkaldt stadiebestemmelse. Her fastslås udbredelsen af kræften og de enkelte organfunktioner undersøges.

Disse forundersøgelser omfatter, ud over en grundig klinisk undersøgelse, typisk blod- og urinanalyser, røntgen af brysthulen (eller bedre CT-scanning) for at se om der er sket spredninger til lungerne.

En celleprøve (FNA) udtages fra mælkekirtelknuden for at udelukke evt. anden årsag til hævelsen. Er der forstørrede lymfeknuder, vil der blive udtaget en celleprøve fra disse, også for at se, om der skulle være tale om spredninger hertil.

 

Fremtidsudsigter for overlevelse

Størrelsen af kræftknuden i mælkekirtlen er af afgørende betydning for prognosen (fremtidsudsigterne efter behandling). Jo mindre kræftknuden er, jo større er overlevelsesmulighederne.

Det er vigtigt at kræftknuden efter bortoperation, sendes til vævsundersøgelse, for at få bestemt hvilken type kræft der er tale om, og om der er spredninger til blod- og/eller lymfekar. Dette er af afgørende betydning for at iværksætte den korrekte opfølgende medicinske terapi, som i visse tilfælde er nødvendig.