Maddiker og maddikeangreb hos hund

Maddikeangreb ses typisk om sommeren. Fluerne lægger deres æg i varmt og fugtigt miljø, hvor de udvikler sig til larver inden for to til fem dage, hvis ikke levestedet tørrer ud.

Maddiker forveksles undertiden med indvendige mave-tarmparasitter. Maddiker kommer ikke fra tarmen, men kommer fra flueæg.

Årsag

Årsagen til maddikeangreb er normalt, at hunden har diarré eller urinerer kontinuerligt. Pelsen bliver klistret og fugtig, og medmindre området vaskes og tørres rent, dannes et gunstigt miljø for æggene, som inden for et par døgn bliver til larver.
Også betændte sår kan blive angrebet af maddiker, især hvis hunden er skadet og ikke er blevet behandlet. Hudinfektion og angreb på hud og muskler kan hurtigt blive konsekvensen af dette.

Symptomer

Et område, der ofte er udsat, er hundens bagdel. De langhårede og tykpelsede hunde er mest udsatte for maddikeangreb.
Hvide larver, som er ca. 1½ cm lange, opdages normalt i store mængder. Ved angreb er hundens almentilstand ofte påvirket, eftersom larverne spiser vævet, hvilket naturligvis gør ondt på hunden. 

Hvad kan man selv gøre?

I tilfælde af diarré er det vigtigt, at hunden vaskes ren og tørres ordentligt, så miljøet ikke er tiltrækker maddiker. Hos hunde med lang og tæt pels skal pelsen til tider barberes væk, således at området kan holdes tørt. Kontroller gerne sår og bagdel dagligt. Hvis hunden har diarré er det vigtigt at behandle dette.

Hvornår bør dyrlægen opsøges?

Bekæmpelse af maddiker er vanskeligt. Angrebet ser ofte mildere ud end det er, og nogle gange er hunden også påvirket indvendigt. Området barberes omhyggeligt og vaskes grundigt med antibakteriel shampoo eller sårplejemiddel. Alle synlige maddiker fjernes.

Det kan være nødvendigt, at hunden behandles med smertelindrende præparater. Eftersom æg kan klækkes efter rengøring, skal hunden ofte have antiparasitær behandling. Efterbehandlingen i hjemmet kan være omfattende, da daglig og grundig sårpleje er nødvendigt. Mens hunden behandles for maddiker, skal den underliggende årsag behandles, ellers er risikoen for tilbagefald af maddikeangreb stor.

I mere alvorlige tilfælde kan aflivning være yderste konsekvens, hvis behandlingen er vanskelig og forårsager meget lidelse.