Livmoderbetændelse hos hund (pyometra)

Livmoderbetændelse er forårsaget af en hormonel forstyrrelse og rammer oftest midaldrende tæver. Udtrykket pyometra stammer fra det græske pus (gullig substans i inficeret sår) og metrus (livmoder), eftersom sygdommen som regel resulterer i, at tæven får en forstørret og pusfyldt livmoder. Den milde form for livmoderbetændelse kaldes endometritis.

Årsag

Trods omfattende forskning er det endnu usikkert, hvorledes livmoderbetændelse opstår. Både hormoner og bakterier bidrager til udvikling af ​​sygdommen.

Under løbetid er ​​livmoderhalsen åben og bakterier kan invadere livmoderen. Hos nogle tæver bidrager hormonændringerne i forbindelse med løbetiden til, at livmoderen er mere modtagelig over for infektion. Når livmoderhalsen lukkes til ved udgangen af ​​løbetiden, spærres bakterierne inde og kan inducere betændelse.

Hvem får livmoderbetændelse?

Livmoderbetændelse forekommer primært hos midaldrende og ældre tæver. I sjældne tilfælde kan livmoderbetændelse diagnosticeres hos meget unge tæver. Symptomerne opstår normalt mellem uger til måneder efter løbetiden (metøstrus / diøstrus).

Livmoderbetændelse er mere udbredt hos visse racer. Det kan tyde på, at der er findes arvelige faktorer, som kan have indflydelse på, om hvorvidt tæven rammes af sygdommen.

Nogle typer af hormonbehandling kan øge risikoen for livmoderbetændelse.

Symptomer

I tilfælde af en såkaldt åben pyometra er livmoderhalsen åben og betændt, og der viser sig brunrødt og ildelugtende udflåd fra skamlæberne. Udflåddet kommer i nogle tilfælde et par uger efter løbetiden, hvilket kan misfortolkes som, at løbetiden er forlænget. Sommetider er udflåddet så mildt, at de eneste symptomer, der kan observeres er, at hunden slikker sig meget.

Ved tillukket pyometra er livmoderhalsen lukket, og ingen udflåd er synlig. Pusset kan da ikke komme ud, og livmoderen bliver større og mere pusfyldt.

Andre almindelige symptomer er øget tørst, øget urinering og gradvist nedsat almentilstand. En del hunde kan også opleve nedsat appetit, opkastning, diarré, mavesmerter og oppustethed. Efterfølgende kan feber, nedsat kropstemperatur forekomme, hyperventilation og høj puls forekomme. Undertiden kan halthed i bagbenene eller stivhed være det eneste tydelige symptom på livmoderbetændelse.

Livmoderbetændelse kan hurtigt blive en meget alvorlig tilstand. Hvis hunden ikke hurtigt kommer i behandling, er der risiko for, at livmoderen brister, hvilket kan føre til blodforgiftning og ende fatalt.

Hvornår bør dyrlægen opsøges?

Hvis et af ​​de overstående symptomer forekommer hos hunden, bør dyrlægen kontaktes. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom nogle hunde kun udviser et eller nogle af disse symptomer, kan de alligevel være på vej til at blive akut syge. Alle tæver, der er oppe i årene, og for nyligt har været i løbetid (inden for de seneste måneder) bør undersøges for livmoderbetændelse, hvis de pludselig ændrer adfærd.

Diagnostik

For at stille diagnosen livmoderbetændelse undersøger man ofte tævens bug med ultralyd, hvor den væskefyldte og forandrede livmoder kan ses. Sommetider stiller man også diagnosen ved hjælp af røntgen.

Dyrlægen tager normalt også blodprøver for at se, om der er et øget antal hvide blodlegemer i blodet, hvilket kan tyde på betændelse. Det undersøges ligeledes, hvordan kroppens øvrige organer fungerer og hvor påvirket dyret er af sygdommen.

Behandling

Den hyppigste behandling for livmoderbetændelse er kirurgisk. Det betyder bortoperation af livmoderen og æggestokkene. Dette er normalt den anbefalede behandling. Af og til er det nødvendigt, at stabilisere tævens almentilstand og cirkulation inden operationen ved hjælp af drop og smertelindring.

Operationen foregår på samme måde som sterilisation (ovariohysterektomi). Operationen er dog mere kompliceret, da livmoderen er større og betændt, og der derfor er risiko for, at livmoderen brister under indgrebet. Der er også en forøget risiko forbundet med at bedøve en hund, hvis almentilstand i forvejen er påvirket. I forbindelse med narkose og operation gives normal vis drop og smertestillende medicin.

Efterbehandling

I ukomplicerede tilfælde kan tæven komme hjem samme dag eller dagen efter operationen. Hvis der opstår komplikationer, kan indlæggelse i flere dage være nødvendigt. Eksempler på komplikationer kan være blødninger efter operationen, at livmoderen er så skrøbelig, at den brister før eller under operation eller at hunden får bughindebetændelse.

Mild udflåd og øget tørst kan forekomme i 2-3 uger efter operationen. For at undgå at hunden slikker på såret, bør den have halskrave på de første 10-14 dage eller indtil stingene fjernes, hvilket normalt sker efter 10-12 dage. Undertiden kan såret være syet med sting, der forsvinder af sig selv.

Medicinsk behandling

Sommetider kan det være aktuelt med medicinsk behandling af livmoderbetændelse. Det kan være i tilfælde af en hund, der af forskellige årsager ikke kan bedøves eller opereres, eller som har en høj avlsværdi, hvor dyrets ejer ønsker at give et forsøg for, at hunden senere vil kunne få hvalpe. I disse tilfælde bør tæven parres ved næste løbetid, da risikoen for tilbagefald er høj. For at medicinsk behandling skal være aktuelt, bør hunden ikke have en tydelig påvirket almentilstand.

Medicinsk behandling indebærer ofte gentagne injektioner for at få livmoderen til at tømme sig selv. Også opfølgende ultralydsundersøgelser behøves for at kontrollere, at behandlingen har virkning. Derfor kan medicinsk behandling blive lige så dyrt som kirurgisk.

Livmoderbetændelse efter fødsel

Det er normalt, at tæven har mild udflåd i flere uger efter fødslen, når fostervæsker og efterbyrd stødes ud af livmoderen. Udflåd, der vedvarende eller ildelugtende, kan være et tegn på infektion, og ligeledes kan feber. I disse tilfælde bør hunden undersøges af en dyrlæge.