Kuldeskader på hund

Ved lave temperaturer er der risiko for kuldeskader hos hunde. Kulden kan føre til vævsdød, og normalt er det hundens ekstremiteter (ører, poter, haletip, snude og pung), der rammes først. Nogle hunderacer er fremavlet til at kunne klare meget lave temperaturer, eksempelvis Alaskan malamute og andre typer af slædehunde. Disse hunde, som ofte bor i områder med meget lave temperaturer, kan vænne kroppen til afkølingen. Andre hunderacer, samt unge, ældre, små racer og hunde uden for meget pels, skal have hjælp til at klare kulden for ikke at få skader. Det er individuelt, hvor lave temperaturer hver hund kan klare.

Årsag

En kombination af kulde, vind og fugt over en periode får de små blodkar til at trække sig sammen. Hvis der kommer yderligere afkøling af den tynde hud ved hundens ekstremiteter, kan vævet fryse, så der bliver dannet iskrystaller, der ødelægger cellernes struktur og fører til vævsdød. Ud over lokale kuldeskader kan hunden også rammes af generel nedkøling, kaldet hypotermi.

Symptomer

Symptomerne varierer alt efter hvilket stadie, der er tale om. I begyndelsen ses hvid, hård og kold hud, og muligvis kan der forekomme blærer, især på pungen. Der er nedsat følelse i området. Efter et par dage føler dyret en prikkende smerte efterfulgt af følelsesløshed, og det berørte område får en klar grænse til den sunde hud. Huden kan på nogle områder blive rød eller blå. Efter et stykke tid bliver huden sort, hvilket er tegn på vævsdød (nekrose). Dele med vævsdød, eks. halespidsen eller en tå, falder til sidst af.

Behandling

Den berørte hud er meget følsom og kan få ekstra skade, så undgå at massere eller klemme vævet. Opvarm gerne hunden på det man kalder en passiv måde eks. med kropsvarme fra menneske eller tæpper. Giv eventuelt hunden noget lunt at drikke, gerne med sukker, der giver energi. Bær gerne hunden, hvis den har frostskader på poterne. Beskyt mod vind og opsøg en veterinærklinik til videre behandling.

På klinikken opvarmes hunden langsomt gennem varmt drop og får smertelindring og mad. Patienten følges meget omhyggeligt i flere uger. Der kan forekomme permanent muskelskade, og i nogle tilfælde kan nekrotiserede partier fjernes.

Forebyggelse

Det oplagte er at undgå at udsætte dyret for vejrforhold, der kan forårsage kuldeskader. Dog kan dyret få hjælp fra varme tæpper, sko til poterne og i nogle tilfælde også potevoks. Hunden skal bevæge sig så meget som muligt for at holde cirkulationen i gang. Selv i en bil eller hundegård kan der opstå skader, da risikoen for afkøling er høj. En varm og isoleret liggeplads, opvarmning og adgang til energigivende mad og lunkent vand er derfor yderst vigtigt.