hund i sneen om vinteren

Kuldeskader på hund

Vinter, sne og kulde udgør en risiko for vores kæledyr og særligt hunde risikerer at få forfrysninger. Det er især små hunde og hunde med tynd pels, som er i risiko for at få forfrysninger. Læs mere om kuldeskader hos hunde nedenfor.

Ved lave temperaturer er der risiko for kuldeskader hos hunde. Kulden kan føre til vævsdød, og ofte er det ører, poter, halespids, næse og pung (også kaldet hundens ekstremiteter), der rammes først.  

Nogle hunderacer er fremavlet til at kunne klare meget lave temperaturer, eksempelvis Alaskan malamute og andre typer af slædehunde. Disse hunde, som ofte bor i områder med meget lave temperaturer, kan vænne kroppen til afkølingen. Andre hunderacer, samt unge, ældre, små racer og hunde uden for meget pels, skal have hjælp til at klare kulden for ikke at få skader. Det er individuelt, hvor lave temperaturer hver hund kan klare. 

“Når det er rigtig koldt ude, er det vigtigt at tage hensyn til hundens evne til at håndtere kulde. Samtidig har alle hunde jo brug for at blive luftet og her kan et varmt dækken være en stor hjælp for hunden. Det er også vigtigt, at gåturen foregår i friskt tempo, så hunden holder cirkulationen i gang. Har du en hund, der går langsomt og eventuelt bruger meget tid på at snuse, så kort turen af, så den ikke bliver så lang.”, forklarer kommunikationsansvarlig ved AniCura, Siri Jungersen. 

Årsag til kuldeskader 

En kombination af kulde, vind og fugt over en periode får de små blodkar til at trække sig sammen. Hvis der kommer yderligere afkøling af den tynde hud ved hundens ekstremiteter, kan vævet fryse, så der bliver dannet iskrystaller, der ødelægger cellernes struktur og fører til vævsdød. Ud over lokale kuldeskader kan hunden også rammes af generel nedkøling, kaldet hypotermi. 

Hvordan ved jeg om hunden har fået kuldeskader? 

Symptomerne varierer alt efter hvilket stadie, der er tale om. I begyndelsen ses hvid, hård og kold hud, og muligvis kan der forekomme blærer, især på pungen. Der er nedsat følelse i området. Efter et par dage føler dyret en prikkende smerte efterfulgt af følelsesløshed, og det berørte område får en klar grænse til den sunde hud. Huden kan på nogle områder blive rød eller blå. Efter et stykke tid bliver huden sort, hvilket er tegn på vævsdød (nekrose). Dele med vævsdød, eks. halespidsen eller en tå, falder til sidst af. 

Behandling

Den berørte hud er meget følsom og kan få ekstra skade, så undgå at massere eller klemme vævet. Opvarm gerne hunden på det man kalder en passiv måde, eksempelvis med kropsvarme fra et menneske eller tæpper. Giv eventuelt hunden noget lunt at drikke, gerne med sukker, der giver energi. Bær gerne hunden, hvis den har frostskader på poterne. Beskyt mod vind og opsøg en dyreklinik til videre behandling. 

På klinikken opvarmes hunden langsomt gennem varmt drop og får smertelindring og mad. Patienten følges meget omhyggeligt i flere uger. Der kan forekomme permanent muskelskade, og i nogle tilfælde kan nekrotiserede partier fjernes. 

Røde og irriterede poter om vinteren 

Udover kuldeskader er der andre ting, du som hundeejer skal være ekstra opmærksom på i vinterhalvåret, nemlig om din hund får røde vinterpoter. På denne tid af året er der ekstra mange hunde, som har problemer med røde og irriterede poter. Ofte er det på grund af det våde og kolde vejr, og ikke mindst salt på veje og fortov. 

Den bedste måde at undgå problemet, er ved at skylle og tørre poterne efter gåturen. På den måde undgår man at hunden går med salt på poterne længere tid end højst nødvendigt. 

Hvis hunden har ømme trædepuder, er det vigtigt først at undersøge hundens poter grundigt. Se efter om der er sår eller sprækker. Er der rødme, dårlig lugt eller hævelse? Hvis poterne ser fine ud, kan du vaske dem med mild sæbe. Derefter skal poterne tørres godt, også imellem trædepuderne, og holdes tørre. 

AniCuras bedste tips – pas på hunden i vinterkulden: