Hund diarre og opkast

Kostråd ved opkastning og diarré hos hund

Hunden har normalt brug for omkring 40-50 ml væske per kg kropsvægt per dag, dette inkluderer vandet, der findes i maden. I tilfælde af opkastning og diarré kan det daglige væskebehov stige op til det dobbelte.

Hvad kan jeg gøre når min hund har diarré?

Det er ikke ualmindeligt at hunde får diarré og/eller opkastninger, hvilket ofte er et symptom på betændelse i mave og tarm. Maveproblemet kan opstå hurtigt og forsvinder også oftest hurtigt igen. 

Godt med væske

Ofte drikker hunden ikke frivilligt og man må derfor lokke den til at drikke tilstrækkeligt væske. Hvis det ikke er nok at give hunden mad med rigeligt vand i, så kan man bruge vand, der har været kogt med kylling i eller ty til væskeerstatning. Du finder 'opskriften' på egen væskeerstatning her

Væsken kan eventuelt gives via en spiseske eller ved hjælp af en sprøjte. Hvis hunden ikke kan holde vandet i sig eller almentilstanden er påvirket, bør en dyrlæge kontaktes.

Kostskema

Nedenfor følger generelle kostråd, der anbefales ved akutte opkastninger og/eller diarré for en hund, der stadig er forholdsvis frisk.

Kostanbefalingen bør tilpasses den individuelle hund, idet der altid skal tages hensyn til dyrets almentilstand. Hvalpe og små hunde får hurtigt lavt blodsukker, når de ikke får mad, og det anbefales derfor ikke at faste dem. Du kan læse mere om diarré hos hvalpe her.

Dag 1

Hunden skal ikke fodres i et halv til et helt døgn, men bør have adgang til vand. Hvis hunden trods dette fortsætter med at kaste op, skal dyrlægen opsøges.

Hvalpe, der har appetit, og beholder den mad, som de indtager, kan følge kostrådene fra dag to fra begyndelsen.

Hvis hunden udelukkende har diarréproblemer kan kostanbefalingerne fra dag to påbegyndes fra start.

Dag 2

Man kan købe særlig skånekost hos dyrlægen (se udvalget i vores webshop her), men man kan også lave sin egen kulhydratholdige skånekost.

Kosten gives i form af langtidskogte ris, kogt i dobbelt til tredobbelt mængde vand og lidt kogt hvid fisk eller kogt kylling, der kan blandes i risen.

En lille mængde mad anbefales cirka hver anden time, men om natten holdes naturligvis en pause fra fodringen. En ekstra mængde vand i maden mindsker hundens tørst og risikoen for dehydrering.

Dag 3

Hvis dyrets almentilstand er i bedring, og hunden har mindre diarré og færre opkastninger, kan størrelsen på portionerne øges.

Velkogte ris kogt med normal eller let forhøjet mængde vand (10%) kan gives. Tilføj gerne kogt hvid fisk eller kogt kylling i et forhold på 3-4 dele ris og 1 del protein (fisk / kylling).

Fra dag 4

Kosten fortsætter i omkring to dage efter diarré eller opkastning ophører. Kostmængden kan øges i takt med, at antallet af fodringer mindskes.

Efter 4-5 døgn kan man ofte gradvist begynde at erstatte diætmaden med den normale hundemad.

Hvor længe må en hund have diarré?

Andre hjælpemidler

Tarmnormaliserende præparater anvendes typisk til at genoprette tarmfunktionen i tilfælde af akut, ukompliceret diarré. Hunden bør ved behandling samtidig have en god almentilstand og fri adgang til vand. Tarmnormaliserende præparater kan købes uden recept her.

Diarré bør normalt ophøre inden for 1-3 døgn. Behandlingen kombineres med diæt i små portioner (se ovenfor). Hvis hundens almentilstand forværres, eller hvis hunden ikke kan holde væsken i sig, bør en dyrlæge kontaktes.

Kulsuspension kan gives som anti-diarré middel frem for alt, hvis der er mistanke om, at hunden har indtaget giftstoffer. Kulstof binder flere skadelige stoffer til sin overflade såsom kemiske giftstoffer, lægemidler og bakterielle toksiner, og derved forhindres deres optagelse i kroppen.

Kulsuspension bør ikke gives i forbindelse med antibiotika, da kulsuspensionen kan fjerne antibiotikaenes effekt. Kontakt altid dyrlægen ved mistanke om forgiftning.

Mad der skal undgås

Undgå at give din hund mælkeprodukter, madrester, store mængder af proteiner, tyggeben, meget fed mad og krydret mad.

Undgå også "godbidder" i form af frikadeller, pølser og tørrede blodbudding mm. i den tid, hvor dyret ikke har normal mavefunktion. 

Hvornår bør dyrlægen kontaktes?

I visse tilfælde anbefales hjemmebehandlingen ikke, men man bør i stedet opsøge en dyrlæge hurtigst muligt: