Hvordan renser jeg min hunds ører?

Hvordan renser jeg min hunds ører?

Praktiske råd til hvordan du renser din hunds ører. Øreproblemer er desværre hyppigt hos både hund og kat. Derfor er det sommetider nødvendigt at rense ørerne for at løsne ørevoksen, som er dannet i øregangen. Der findes også rensningsmidler som behandler svampe, modvirker kløe og mindsker inflammation.

Det er naturligt, at der produceres ørevoks hos hunde. Mængden af ørevoks varierer meget fra hund til hund, men et normalt ør er, pænt lyserødt og uden voks, men dog med en fin, tynd og fedtet "film"på indersiden af øret.

Nogle hunde har øget produktion af ørevoks og dette kan hænge ofte sammen med hudsygdomme eller betændelsestilstande i øret.

Øregangen hos hunde forløber i en 90 graders vinkel. Den består af en lodret og en vandret del. Voks og hår kan ofte samle sig som en prop i den vandrette del. En sådan prop laver lokal irritation, og bevirker, at hunden får ondt i ørerne. Hunden forsøger da at klø sig i ørerne, eller slår med hovedet, hvilket forværrer tilstanden.

Derfor kan det være en god idé at rense dn hunds ører regelmæssigt. Du kan også have brug for at rense din hunds ører i forbindelse med øredråber.

I filmen kan du se, hvordan du skal rense ørerne på dit dyr.