Hunderacer valg af race efter størrelse

Hvilken størrelse hund passer til mig?

Når du skal finde den hunderace, der passer bedst til dig og dit liv, så er der flere ting, du skal tænke over. Her finder du et overblik over de forskellige hunderacestørrelser og hvad du skal være opmærksom på, ved de forskellige størrelser.

Et godt valg af hunderace er et velovervejet valg 

Der findes hunderacer i alle størrelser. Den mest almindelig inddeling er små, mellemstore og store hunderacer.  

Størrelsen på en hund er ikke afgørende for, om den passer godt til dig. Det vigtigste du skal være opmærksom på, når du skal vælge en hunderace, har at gøre med hundens adfærd og racens karakteristika. Ikke desto mindre, så kan størrelsen på hunden have betydning og skal overvejes i forhold til, om det giver mening i dit liv. 

I dag søger mange information om hunderacer på nettet og forhører sig hos venner og familie. Det er også et rigtig godt sted at starte. Du kan eventuelt prøve vores hunderacevælger-test. 

Når du så har fundet et par racer, som du er interesseret i, så anbefaler vi, at du søger rådgivning omkring de specifikke racer hos en dyrlæge, opdrætter eller adfærdsekspert, da de kan give dig et reelt indblik i racen og hvad den kræver.

Små hunderacer 

Små hunderacer har den klare fordel, at de ikke fylder meget og derfor er nemmere at have med rundt. De kan nemt komme i en lille transportkasse eller –taske, og følge dig rundt i din hverdag.  

Små hunderacer som ikke fælder 

Mange hundeejere kender til følelsen af irritation, når det flyder med hundehår overalt – og man har lige gjort rent!  

Den irritation er mulig at dæmpe en del, ved at kigge efter en hunderace, som næsten ikke fælder. Der findes ikke hunderacer, som slet ikke fælder, men nogle racer gør det betydeligt mindre end andre racer.  

Af de små hunderacer, som ikke fælder særlig meget, er Bichon Havanais (også kaldet Havaneser), puddel og shih ztu. 

Små hunderacer som ikke gør 

Det er vigtigt at sige, at det at gø er en naturlig måde for hunden at kommunikere på. Det kan være den prøver at alarmere, selv bliver usikker eller bange, eller måske den bare prøver at få din opmærksomhed (især ved hvalpe).  

Så selve det at gø er en del af hundens natur. Men vi kan lære den ikke at gø for længe, gennem forskellige typer træning. For eksempel ved at lære den at give hals på kommando og også stoppe på kommando. På den måde lærer du hunden at stoppe med at gå, når du giver en bestemt kommando, og denne kommando kan du også bruge i andre tilfælde.  

Når det er sagt, så har visse hunderacer tendens til at give mere lyd fra sig end andre, og især små hunderacer er kendt for det. Men det er langt fra alle små hunderace, du vil opleve dette problem med. Så er du på udkig efter en lille hunderace, som ikke gør så meget, så anbefaler vi, at du tager et kig på en fransk bulldogcavalier king charles spaniel eller en dansk svensk gårdhund. 

Mellemstore hunderacer 

Blandt de mellemstore hunderacer finder du beaglen, cocker spaniel og staffordshire bull terrier. Der vil ofte være en hunderace for alle i den mellemstore klasse. Nogle har masser af energi og kræver en god mængde aktivering, hvor andre har et mere roligt temperament.  

En mellemstor hund er ofte være et godt match til børnefamilier. Mange af racerne i denne klasse er gode til børn og er avlet med en god tålmodighed, som egner sig rigtig godt til familier med børn.   

Selvom en race som udgangspunkt er god til børn, så er det ikke ensbetydende med, at alle hunde af den race er lige gode til børn. Der kan være individuelle personlighedstræk, som gør hunden mere nervøs omkring børn. Derfor skal du altid være opmærksom, når du introducerer din nye hund for familien og lære dine børn, hvordan de skal omgås hunden. 

Store hunderacer 

Store hunde vil ofte også kræve mere plads. Det betyder ikke at du behøver bo på en landejendom, for at anskaffe dig en stor hund, men det er vigtigt at tænke over størrelsen på din bolig, både for hunden, men også for din egen skyld.  

Med de større hunde er der også et økonomisk aspekt, du skal overveje. Store hunde spiser mere foder og du skal derfor have et større budget til en stor hund.  

Rolige hunderacer  

Det er ofte blandt de store hunderacer, at vi finder mange af de rolige hunderacer. Her ser vi tit en klar sammenhæng mellem størrelsen på hunden og hvor rolig den er. Det er mastiffen og grand danoisen rigtig gode eksempler på. 

Er du ikke til de helt store kæmper, så findes der også andre racer, som deler det tålmodige og rolige sind, blandt andet golden retrieverlanghåret collie eller labrador retriever.