Hund som drikker og urinerer meget

Øget tørst kaldes polydipsi, mens øget urinering kaldes polyuri på fagsprog.

Der er mange faktorer, som kan påvirke, hvor meget hunden drikker: hvad den æder, omgivelsernes temperatur, aktivitetsniveau, alder og forskellige sygdomstilstande. Hvis hunden æder tørfoder, kan den have et væskebehov på op til 90 ml/kg kropsvægt. Varmt vejr og højt aktivitetsniveau øger ligeledes væskebehovet. Hvalpe drikker desuden mere end voksne hunde.

Hvis hunden har øget væsketab (via afføring, urin eller opkast) forbundet med forskellige sygdomstilstande, vil den normalt have øget tørst for at kompensere for væsketabet.

Årsag

Polydipsi og polyuri kan ses ved forskellige sygdomstilsande, heriblandt:

Symptomer

Udover øget tørst og urinering kan der, afhængigt af den underliggende årsag, forekomme symptomer som: påvirket almentilstand, træthed, stønnen/pusten, nedsat kondition, vægttab, nedsat appetit og eventuelt løs afføring og opkastning.

Hunde, som får behandling med kortison, har ofte øget tørst som bivirkning. Normalt vender tørsten tilbage til et normalt niveau, når behandlingen afsluttes.

Diagnose

Forskellige sygdomsdiagnoser stilles på forskellig vis. Når en hund har øget tørst er dyreejerens viden om sygehistorien, inklusiv en beregning af hundens væskeindtag, af stor betydning for at stille diagnosen. Efter en almen klinisk undersøgelse analyserer dyrlægen normalt en urinprøve og en blodprøve for at lede efter tænkbare underliggende årsager. Afhængigt af hvilken sygdom, som mistænkes, kan de efterfølgende undersøgelser variere. Eksempler på videreundersøgelser er en hormonanalyse, røntgenundersøgelse og ultralydsundersøgelse.

Hvornår skal dyrlægen opsøges?

Hvis dyreejeren bider mærke i, at hunden har øget tørst eller urinering, bør dyrlægen opsøges.