Hugormebid hos hund

Hugormebid hos hund ses ofte i den varme del af året. De fleste tilfælde af hugormebid sker mellem april og november. Hunde bliver oftest bidt i hovedregionen, eller på forbenene. Generelt bliver de hunde, som bliver bidt i et ben, voldsommere og mere alvorligt påvirket, end de hunde, der bliver bidt i næsen.

Når hugormen bider, indsprøjter den ofte samtidig gift. Påvirkningen efter et hugormebid varierer meget alt efter mængden af indsprøjtet gift. Nogle gange indsprøjtes der slet ikke noget gift, mens der andre gange indsprøjtes en stor mængde. Hugormens gift medfører primært nedbrydning af muskler og koagulationsforstyrrelse (forstyrrelse i blodets evne til at størkne). Biddet kan ses i huden som to små huller eller prikker ved siden af hinanden. Hvis biddet medfører en giftindsprøjtning, opstår der en voldsom og ofte blodrød hævelse omkring biddet, som kan sprede sig til resten af den ramte kropsdel.

De fleste hunde, der er blevet bidt af en hugorm, bliver voldsomt påvirkede. Hugormegift kan medføre meget alvorlige skader. I milde tilfælde ses der kun hævelse lige omkring biddet, samt lokal smerte. I middelsvære tilfælde opstår der skader på kroppens organer. I de alvorlige tilfælde vil hunden få koagulationsforstyrrelser, voldsomme lever- og nyreskader, samt forstyrrelser i hjertefunktionen. Blodlegemerne går i stykker, med alvorligt blodtab og blodmangel til følge. På trods af behandling, er det ikke alle hunde, der overlever et hugormebid.

Symptomer

Et alvorligt hugormebid forårsager en voldsom, smertefuld hævelse, der bliver større time for time, og i et par dage vil hunden have meget ondt. Hunden vil oftest blive træt inden for et par timer efter biddet.

Andre symptomer kan være akut opstået halthed og smerte. Det er yderst sjældent, at hunden hæver op i åndedrætsorganerne, og får akutte problemer med at trække vejret. Giften kan forårsage skade på blodkar, blodtryksfald, svimmelhed, sløvhed, hjerteproblemer og bevidsthedstab. Hunden kan også gå i shock.

Hvad kan man selv gøre?

Hunden bør holdes i ro, idet muskelaktivitet fremskynder spredningen af giften. En lille hund kan bæres væk fra stedet, og, hvis det er muligt, bør en stor hund også undgå at gå. Biddet skal ikke suges eller afkøles, og der skal ikke bindes noget omkring biddet, så blodcirkulationen stoppes.

Der gives ikke længere rutinemæssigt kortison (binyrebarkhormon) ved behandling af hugormebid. I tilfælde af lang vej til dyrlægen, kan kortison dog gives for at mindske smerterne. Fordelen er, at hunden måske får en mindre smertefuld tur, ulempen er, at hundens bevægelighed øges (den får lyst til at bevæge sig mere). Kortison er ikke en enkeltstående behandling i forbindelse med hugormebid, og dyrlægen bør altid opsøges med det samme.

Hvornår bør dyrlægen opsøges?

Hunden bør altid tilses af en dyrlæge hurtigst muligt efter et hugormebid.