Hjemmelavede is til hunde

Det kan være varmt for vores kæledyr i sommermånederne. Det er derfor vigtigt at sørge for skygge og rigeligt med væske. En nem og sjov måde at køle hunde og katte ned på, er ved at lave lækre hundeis og katteis til varme sommerdage! Her er en hurtig opskrift.

Hunde og katte kan ikke svede og derfor kommer de af med varmen blandt andet via deres udånding. Hvis man giver en varm hund noget meget koldt i sommervarmen, så vil blodkarrene i mundhulen trække sig sammen, og derfor vil det blive svært for hunden at udskille varmen. Det samme gælder, hvis hunden bades i meget koldt vand eller isvand.

Derfor fraråder vi at du giver din hund isterninger, hvis den har det varmt og puster, eller hvis temperaturen er meget høj. Du kan godt give din hund lækre kolde sager med måde, hvis din hund er frisk og ikke varm, og det er en helt almindelig dansk sommerdag! Husk at kortsnudede racer har sværere ved at komme af med varmen end andre racer.

Hvis din hund er overophedet eller meget varm, så bør du afkøle den med lunkent vand. Er du i tvivl, så kontakt altid din dyrlæge.

Du kan forebygge hedeslag hos din hund ved at få den til at:

Læg gerne de lange lufteture om morgenen eller aftenen, hvor temperaturen er lavere. Du kan få din hund eller kat til at indtage mere væske ved at blande lidt godbidder eller lækkert i vandet.

Det kan være lækkert for din hund at afkøle sig let på en varm sommerdag, og så længe du giver din hund kolde sager med omtanke, så er der ingen fare. Her får du en let og hurtig opskrift på lækre hundeis.

Hvis du giver din hund almindelige is med ispind i, så vær opmærksom på at hunden ikke spiser pinden. Den kan sidde fast i tarmen.