Gigt hos hund

Gigt har ofte en genetisk årsag hos hund. Idet tilstanden har et snigende forløb, tilpasser hunden sig ofte til situationen og det kan derfor være svært at opdage at den har ondt.

Det normale led

Et normalt led hos hund består af ledkapsel, ligament, ledbrusk og ledvæske. Sener og muskler omgiver leddet. Ledbrusken er et kompliceret materiale, som består af 70 % vand hos det voksne individ. Næringsstoffer, så som sukker og aminosyrer, tilføres brusken via ledvæsken. Ledbrusken er elastisk og fungerer som støddæmper. 

De bevægelige dele af leddet er lukket inde i en ledkapsel, fyldt med ledvæske, som fungerer som smørelse og medvirker til at mindske modstand i leddet. Mængden af ledvæske påvirkes af bevægelsen og belastningen på leddet. Ledvæsken forsyner ledbrusk og ligament med næring.

Årsag

Årsagen til gigt kan enten være primær uden kendte underliggende faktorer, eller sekundær til en ledsygdom, så som albue- og hofteledsdysplasi, patellaluxation (løs knæskal) og osteochondrose (vækstforstyrrelse i skelettet), samt til en skade så som korsbåndslæsion eller brud. Store eller mellemstore hunderacer er specielt udsatte, men også mindre hunderacer rammes.  

I forbindelse med gigt kan bevægeligheden blive nedsat, dels på grund af fortykket ledkapsel, og dels på grund af smerte i leddet når dette er i yderpositioner. Senere i udviklingen kan der høres krepitation (en skrabende/knasende lyd) når benet bøjes og strækkes.

Ved nedbrydning af det gigtramte led kan ledbrusken blive slidt ned, så den underliggende knogle fritlægges, hvilket sædvanligvis medfører smerte. Kroppen kompenserer ved at opbygge mere knogle rundt om leddet for at reducere bevægeligheden, og dermed mindske smerten når knoglerne gnider mod hinanden.

Forandret muskulatur og overbelastning af andre led kan være en følge af det forkerte belastningsforhold, som et syg led medfører. Dette fører desuden ofte til en smertefuld tilstand i muskulaturen, som nogle gange kan være endnu mere ubehagelig for hunden end ledsmerten i sig selv. 

Symptomer

Symptomer ved gigt kan variere meget. Ved røntgenfotografering af hofte- og albueled hos unge hunde, kan der nogle gange ses gigtforandringer hos individer, som ellers ikke viser tegn på ledproblemer. En del hunde med gigt kan leve et ubesværet liv i mange år.

De mest almindelige symptomer er halthed og stivhed i varierende grad, og ses oftest når hunden rejser sig efter at have hvilet. Det er tit, at haltheden og stivheden reduceres når musklerne bliver varme. Ofte forværres haltheden efter voldsom motion, leg eller arbejde. Graden af halthed og stivhed kan tilmed variere med årstiderne.

På grund af smerte eller stivhed, er hunde med gigt ofte uvillige eller ude af stand til at udføre visse former for bevægelser eller øvelser, så som at rejse sig, hoppe, gå på trapper, jagt eller brugsarbejde.

Tidligt i udviklingen af gigt halter hunden ofte kun af og til. Senere kan smerten blive mere vedvarende, og ses selv i hvile. Dette kan vise sig ved at hunden har svært ved at finde ro og skifter stillinger, går frem og tilbage om natten, og puster.

Andre symptomer kan være:

Hvornår bør dyrlægen opsøges?

Hvis haltheden ikke er blevet bedre inden for 14 dage på trods af hvile, eller hvis hunden viser symptomer, som ovenfor beskrevet, uden at blive bedre på trods af gigtrådene.

Hvordan stilles diagnosen?

Gigt karakteriseres af ledsmerter, begrænset bevægelighed i led, hævelse i led, og en varierende grad af betændelse og halthed.

Som tidligere nævnt er muskelømhed ofte forekommende ved gigt. En muskel, eller en muskelgruppe, kan være spændt eller øm som følge af, at hunden aflaster det led, der gør ondt. Ved gigtproblemer i bagbenenes led ses ofte en spændt og øm rygmuskulatur på grund af langvarig fejlbelastning.

Efter en klinisk undersøgelse kan der laves yderligere undersøgelser med røntgenfotografering, for at give en eventuelt dybere forståelse af sygdommen, og hvordan den vil udvikle sig. Det er ikke helt usædvanligt at osteochondrose (vækstforstyrrelse i skelettet) er en årsag til gigt. Visse led er mere udsatte end andre. De led, som oftest rammes, er albueled, hofteled, knæled, tåled og haseled. Sjældnere påvirkede led er skulderled og håndled.

Ved at stille en diagnose kan behandling, motion og diæt tilpasses specielt, med henblik på at opnå det bedste resultat for hunden.

Medicinsk behandling

En vigtig del af gigtbehandlingen, består i at mindske betændelsestilstanden. Med det rigtige medicinvalg plejer man at kunne opnå en lindring af ubehaget, og en forbedring i livskvaliteten. En del hunde klarer sig uden betændelseshæmmende- og smertestillende medicin.

Hvad kan man selv gøre?

Motion

For at mindske gigtproblemet og eventuelt forsinke dets udvikling, bør hunden motioneres fornuftigt. Hunden har ofte bedre af flere korte gåture, end af én lang. Hunden bør få lige meget motion på alle dage i ugen, hele året rundt, og blødt underlag anbefales.

Opvarmning er vigtig inden for mere krævende motion eller aktiviteter, for at mindske risikoen for skader. Tænk også på at ”køle ned” med en rolig gåtur efter hård fysisk aktivitet, for at musklerne kan komme effektivt af med affaldsprodukter. Lad aldrig hunden blive liggende i en kold bil i længere tid inden eller efter træning.

En hund med gigt må gerne røre sig meget, og det vigtigste er, at træningen øges gradvist. Det kan være godt at begynde med korte gåture, og i takt med at stivheden forsvinder og muskulaturen bliver større, kan træningsintensiteten øges og gåturene gøres længere.

Ved gigt bør vild leg med andre hunde, træning på hårdt underlag, cykelmotion eller andre anstrengende aktiviteter, så som at løbe efter en bold, undgås.

Hunde med gigt er tit bange for at glide og falde. Hvis de glider kan deres tilstand forværres drastisk. Prøv at undgå at lufte hunden hvor der er is om vinteren, og glat.

Ernæring og kosttilskud

Der findes fodertilskud, som indeholder både glukosamin og chondroitinsulfat, som normalt findes i kroppen, og som er vigtige byggesten i dannelsen af nyt brusk. Der findes dog ingen pålidelige videnskabelige studier, som viser at kosttilskud mindsker symptomerne ved gigt, hverken hos hunde eller hos mennesker.

Overvægt

Øget mekanisk belastning på grund af overvægt kan fremskynde nedbrydelsen af ledbrusk ved gigt. Et studie på hund har vist, at vægttab medfører nedsat smerte og nedsat behov for medicin hos gigtpatienter.

Hvis hunden er overvægtig, findes der specialfoder med mindre fedt og flere fibre, som medvirker til at vægttabet kan gå hurtigere og nemmere. Chancen for at et vægttab lykkes, øges betydeligt hvis hunden regelmæssigt kontrolvejes sammen med kostrådgiveren på dyrehospitalet eller dyreklinikken. 

Andre tips

Om vinteren er det godt at bruge dækken til hunden, for at undgå at musklerne bliver kolde og stive. Vinteren kan også udnyttes til at lade hunden vade igennem sne i kortere tid af gangen, for at træne sine muskler.

For at mindske ledsmerterne er det godt hvis dyret ligger på et blødt underlag derhjemme. Måtter kan afhjælpe at hunden glider.

Genoptræning giver ofte rigtig gode resultater i forbindelse med gigt, især i kombination med anden behandling. Formålet med genoptræning er, at forhindre yderligere stivhed i ledkapslen og muskulaturen, som følge af inaktivitet, og at genskabe fuld bevægelighed. Genoptræning kan også afhjælpe spændingstilstande i muskulaturen, genoprette muskelmasse og muskelstyrke, samt have smertestillende effekt.  Flere forskellige teknikker kan anvendes til genoptræning.

Massage er en afslappende bløddelsbehandling, som normalt forbedrer cirkulationen i muskulaturen. Massagen kan løse spændinger i muskulaturen, og igangsætter normalt frigørelsen af kroppens egne smertestillende stoffer. Massagen medfører at muskler og sener bliver mere elastiske, og det kan have en afslappende indvirkning på det autonome nervesystem, hvilket kan gøre at hunden bliver mindre stresset og nervøs. Denne behandlingsform er ofte foretrukket af både hunden og dens ejere.

Strækøvelser kan hjælpe på overanstrengt muskulatur, ved at de sammentrukne muskler afslappes. Dette hjælper ofte til at øge bevægeligheden, og mindske smerterne. Musklerne bør være opvarmede via for eksempel en gåtur, inden der laves strækøvelser.  

Akupunkturbehandling er en behandling, som kan bruges ved smerte i muskler, led, sener, ligament og skelet, og kan med fordel bruges som supplement, eller som alternativ, til anden medicinsk behandling, så som anti-inflammatoriske (betændelseshæmmende) lægemidler.

Laserbehandling er meget anvendeligt i forhold til genoptræning. Laserstrålerne øger blodcirkulationen til det afficerede område, hvilket giver en smertelindrende- og helende effekt.

Vandtræning er en meget effektiv muskel- og bevægelighedstræning med minimal belastning af led, og er derfor meget hensigtsmæssig til hunde med gigt. Ved langvarigt ubehag kan vandtræning hjælpe til at hunden opdager, at den tør, at bruge den ellers påvirkede kropsdel. Vandtræning giver sædvanligvis også en øget muskelstyrke og bedre kondition.

Vandtræning kan ske i en Water Walker, som er et vandbåret træningsanlæg, hvor hunden går på et løbebånd med vand. Vandniveauet øges eller sænkes efter behov. Gåtræning i vand styrker effektivt den del af rygmuskulaturen, der går på langs, samt benmuskulaturen, og stimulerer hele bevægelsesapparatet.

Svømning i bassin kan nogle gange være at foretrække ved gigt, da det sandsynligvis er nødvendigt med regelmæssig svømning hele hunden liv. Svømning er også godt for overvægtige hunde. Leddene belastes minimalt og hunden taber sig som regel hurtigere.

Både svømning og Water Walker træning opleves ofte som noget positivt og sjovt for hunden.

Anden træning. Hvis hunden har problemer med forbenene kan ”giv pote” trænes, og sit-stå øvelser hvis hunden har problemer med bagbenene. At lade hunden gå på en forhindringsbane med lave forhindringer, kan hjælpe hunden til lettere at løfte benene, samt til at øge præcisionen. Hunden bør gå langsomt over forhindringerne, ikke hoppe. Forhindringerne kan gøres højere i takt med at hunden bliver bedre til at løfte benene.