Forstoppelse hos hund

Den medicinske betegnelse for forstoppelse er obstipation, og betyder, at hunden har svært ved at, eller slet ikke kan, tømme tarmen.

Årsager

Der kan være mange årsager til forstoppelse. En almindelig årsag er, at hunden har ædt for meget af noget ufordøjeligt foder, for eksempel hesteafføring, hestefoder (for eksempel roer, tørrede roefibre eller havre), fuglekugler, fuglefrø eller dyreknogler. Hunden kan også have ædt en for stor portion foder, eller et fremmedlegeme, som for eksempel noget legetøj, der kan medføre forstoppelse i tarmen.

Hvis hunden har ondt i analregionen (området omkring endetarmsåbningen), kan dette medføre, at hunden ikke vil komme af med afføringen (defækere), altså den vil holde sig. Afføringen bliver da liggende i endetarmen, hvor tarmen fortsætter med at trække vand ud af afføringen, der så bliver hårdere og hårdere, og dermed sværere at få ud. Eksempler på smertefulde tilstande, der kan forårsage forstoppelse kan være endetarmsbetændelse, perianalbrok, eller analsækproblemer. Forstørret prostata kan presse på tarmen og dermed gøre det sværere for hunden, at komme af med afføringen, idet det tager længere tid, og er smertefuldt, at tømme tarmen. Smerten gør desuden, at hunden hellere vil holde sig i længere tid.

Andre årsager kan være, at hunden har problemer i bevægelsesapparatet (ortopædisk/neurologisk), der gør det svært for hunden at sætte sig ned i defækerings-stilling, samt systemisk eller neurologisk sygdom.

Hvis hunden har let til forstoppelse kan det skyldes at den får for lidt motion. Motion medfører nemlig, at den tid, det tager for maden af passere igennem tyktarmen, mindskes. Jo længere tid det tager for afføringen at passere igennem tarmen, desto mere væske bliver der optaget, og desto sværere bliver det for afføringen at passere videre i tarmen. Resultatet er hård afføring.

Væske er vigtigt i forhold til regelmæssig afføring og en sund tyktarm. Hvis hunden bliver dehydreret, og der ikke er tilstrækkelig væske i tarmsystemet, bliver afføringen hård og har derved svært ved at passere. Hunden bør drikke cirka 40-50 ml væske/kg/døgn.

Andre årsager til forstoppelse kan være medicinbivirkning, alder, stress eller ved mekanisk forhindring i tarmen, som for eksempel ved en svulst (tumor), arvæv eller en byld (abscess).

Hvis en ung hvalp får forstoppelse skyldes det ofte, at tæve ikke har slikket den ordentlig efter at den har diet. Forstoppelse kan også skyldes, at tæven giver for lidt/for meget mælk, eller at dens almentilstand er nedsat, det vil sige nogenlunde de samme årsager som ved diarré.

Symptomer

Symptomerne kan være nedsat almentilstand, at hunden presser men der kun kommer lidt eller ingen afføring, opkastninger, spændt bug (mave), eller ubehag når bugen berøres.

I alvorligere tilfælde kan hunden få en gasophobning, såkaldt ileus, der kan blive livstruende hvis ikke den behandles. 

Hvad kan man selv gøre?

Hvis hunden har upåvirket almentilstand, i forvejen er sund og rask, og hvis der ikke er mistanke om en alvorlig årsag til forstoppelsen, kan dyreejeren prøve at behandle hunden derhjemme.

Hvornår bør dyrlægen opsøges?

Behandling hos dyrlægen

Dyrlægen laver en generel klinisk undersøgelse, hvor blandt andet hundens almentilstand og forstoppelsens karakterer vurderes. Eventuelt bliver hunden røntgenfotograferet.

Afhængig af hundens almentilstand og forstoppelsens karakter og årsag, kan det være nødvendigt at hunden indlægges på dyrehospitalet eller dyreklinikken for behandling mod forstoppelsen. Behandlingens formål er, at øge væsketilførslen til tarmen, og sidenhen blødgøre afføringen, ved hjælp af væskedrop. Hunden får sædvanligvis et afføringsmiddel eller en tarmskylning i sedation (ved hjælp af beroligende middel) eller narkose (bedøvelse). Som regel får den desuden Lactulose og skånekost.

Efter tømningen af tarmen kontrolleres hundens afføring, og der laves en opfølgende røntgenundersøgelse.