Fødsels­komplikationer og kejsersnit hos hund

Komplikationer ved fødslen kan have mange årsager. En tæve med fødselskomplikationer kan behøve hjælp til fødslen og eventuelt kejsersnit.

Dystokier, eller fødselskomplikationer, forekommer ved ca. 5% af alle fødsler og er hyppigere hos visse racer. Hunde af visse små racer, meget store racer og fladnæsede racer er mere disponerede. Desuden er risikoen for komplikationer højere hos overvægtige tæver og tæver med mange hvalpe livmoderen.

Årsag

Symptomer

Hvis nogle af disse symptomer optræder, skal en dyrlæge kontaktes hurtigst muligt:

Diagnose

Anamnesen (sygdomshistorien) er vigtig for, at dyrlægen kan afgøre, om tæven har fødselskomplikationer. Hvor længe tæven været drægtig? Hvor længde siden er det, at fødslen begyndte? Har hun tidligere haft problemer i forbindelse med fødsler?
Dyrlægen undersøger, om der er nogen hvalp i fødselskanalen og føler på tævens mave. Normalt udføres en billeddiagnostikundersøgelse, oftest en røntgenundersøgelse, for at se hvordan hvalpene ligger. Med hjælp af ultralyd kan man afgøre, om hvalpene er i live.

Behandling

Hvis fødslen er i gang og dyrlægen konstaterer, at der ikke er nogen komplikationer i fødselsvejene, kan tæven behandles med en sukkeropløsning og om nødvendigt en kalkopløsning. Hvis det ikke hjælper, kan vestimulerende middel, oxytocin, gives.
En hvalp i fejlstilling kan dyrlægen selv forsøge at hjælpe ud.
Hvis disse behandlinger ikke er hensigtsmæssige eller er uden virkning, kan det være nødvendigt at foretage et kejsersnit.

Operation

Tæven bedøves med et narkosemiddel, som er skånsomt for hvalpene. Efterhånden som de tages ud, vil de tørres og masseres, og deres åndedræt vil kontrolleres. Under operationen undersøges livmoderen også for at se, om den er skadet, og i så fald om den skal opereres bort i forbindelse med kejsersnittet. Ved drægtighed er risikoen for blodpropper øget, og den stiger yderligere, hvis operationen er omfattende. Derfor undgår man helst at bortoperere livmoderen, hvis den ikke er skadet, men i visse tilfælde gøres det alligevel, hvis dyrlægen vurderer, at det er hensigtsmæssigt.

Efterbehandling

Efter operationen er tæven påvirket af narkosen, og det kan tage noget tid, inden hun begynder at tage sig af sine hvalpe. I mellemtiden er det vigtigt at holde dem varme og eventuelt støttefodre dem med mælkeerstatning. Hvalpene bør die indenfor 12-24 timer efter fødslen for at få den vigtige råmælk, som indeholder antistoffer fra moderen. Råmælk giver hvalpene en vigtig beskyttelse mod sygdomme under de første levemåneder.

Komplikationer

Ofte sendes den ny opererede hund hjem ganske kort tid efter operationen, så hun kan få ro med sine små i hjemmet. Det er vigtigt, at man derhjemme kontrollerer, at ingen komplikationer opstår: såret må ikke bløde og hunden skal komme til kræfter og begynde at tage sig af hvalpene.
Komplikationer, som kan opstå efter kejsersnit, er infektion i såret, blødninger og blodpropper. Tag tævens temperatur dagligt og se til såret mindst et par gange om dagen: det må ikke være hævet, ømt eller rødt, og der må ikke komme pus eller blodig væske fra såret (enkelte bloddråber er normalt). Hundens udflåd må ikke være ildelugtende og yveret skal ikke være ømt eller rødt.

Hvis tæven er optaget af sine hvalpe og hvalpene øger i vægt, æder og sover, så er alt formodentligt, som det skal være.

Prognose

Afhængigt af hvad, som forårsager fødselskomplikationerne, kan den langsigtede prognose variere. Hvis en hvalp ligger forkert, er der lille risiko for, at komplikationerne gentages ved næste drægtighed, men hvis tæven har fødselssmerter uden en indlysende årsag, er der risiko for, at fødselskomplikationerne er medfødte, eftersom dette kan være arveligt. Disse tæver bør ikke anvendes i avl. Hvis fødselskomplikationerne er forårsaget af en forsnævring i fødselsvejene (f.eks. en misdannelse eller tidligere bækkenfraktur) får tæven sandsynligvis samme problemer i fremtiden, og bør derfor ikke få flere hvalpekuld.