Drægtig hund

En drægtig hund har særlige behov, både i forhold til fodring og pleje. De fleste drægtigheder hos hunde er ukomplicerede.

Parring

Den idéelle alder for første parring og drægtighed er når hunden er 2-3 år gammel. Hvor gammel tæven må være før den får sit første kuld, er meget afhængigt at race, kondition og temperament. Det er bedst at spørge dyrlægen til råds.
Det bedste parringstidspunkt er 48 timer efter ægløsning. For at fastsætte det bedste parringstidspunkt bør man progesteronteste hunden, lave celleskrab fra skeden eller undersøge skeden via vaginoskopi.

De fleste hunde har en naturlig og ukompliceret parring. Lige efter parringen svulmer hanhundens penis op på midten, og hanhunden og tæven hænger sammen. Det er vigtigt at støtte hundene og sørge for at de ikke går i panik og trækker i hver sin retning. Hundene hænger typisk sammen i 10-30 minutter.

Drægtighed

Målt fra ægløsningstidspunktet varer en drægtighed 57-63 dage. I den første måned af drægtigheden skal tæven motioneres og fodres som normalt, men bør dog undgå unødig stress. I den sidste måned af drægtigheden bør tæven få mere protein- og energirig kost. Typisk vil man give tæven hvalpefoder oveni hendes almindelige foder og øge mængden lidt uge for uge, så hun til sidst næsten udelukkende får hvalpefoder.

I takt med at fostrene vokser, bliver der mindre plads i tævens bughule. Det er derfor en god idé at fodre flere gange, med mindre portioner.

Fostrenes udvikling

En drægtighed varer 61-63 dage, altså 9 uger. Her beskrives udviklingen af fostrene fra befrugtning af æggene, til fødsel.

Uge 1-3:
Efter parring transporteres de befrugtede æg ind i æggelederen. Her starter celledelingen. Efter cirka 8-12 dage består fostret af 16 celler og kommer herefter ind i livmoderen. I livmoderen fortsætter celledelingen og fostrene flyder frit rundt. Efter cirka 3 uger er fostrene ligeligt fordelt mellem de to horn i livmoderen og vokser nu fast til livmodervæggen. Nu dannes moderkagen, som tilfører de næringsstoffer til fostrene, som de behøver. Fostrene er forbundet til moderkagen via navlestrengen.

Uge 4:
Fostrene har nu for- og bagben og ører og øjne dannes. Fostrene er cirka 2,5 cm i størrelse og kan nu påvises ved en ultralydsscanning.

Uge 5:
Nu formes øjenlåg, og hår på overlæbe. Øreflippen vokser og bliver til et øre og kønsorganerne begynder deres udvikling. Det er også nu at poterne begynder at forme trædepuder og tæer. Tæven vil muligvis vise tegn på drægtighed nu, men typisk vil tævens facon være den samme og hun vil ikke være synligt drægtig.

Uge 6:
Kønsorganerne forandrer sig og begynder at ligne han- og hunkønsorganer. Kløerne dannes og tarmsystemet finder sin plads i bughulen. Det er muligt at man i denne uge kan begynde at se tævens bugomfang ændre sig.

7. uge:
Nu vil pelsen vokse ud og farverne kunne ses. Poterne og trædepuderne er færdige og fostret ligner den færdige hvalp. Fostret kan dog ikke overleve udenfor livmoderen. Fra nu af øges størrelsen markant på fostrene og fra dag 49 kan man se fostrene på røntgenbilleder.

Uge 8:
Fostrene er færdigdannede og kan føles igennem maveskindet. Tæven er besværet af sin vægt og mælkekirtlerne er spændte.

Uge 9:
I den sidste uge forbereder tæven sig til fødslen. Hun hviler, er mere stille og måske mindre social end normalt. Det er helt normalt at tæven stopper med at spise et døgn før fødslen. Senest en uge inden forventet fødsel bør tæven introduceres for et trygt og roligt fødested. Her vil hun kunne bygge rede, som normalt sker ved at tæven skraber og graver i tæpper.

Lige før fødslen vil tæven blive rastløs og puste. Det er nu at fødselsvejen skal udvides og fostrene presses ned i bækkenet. Det kaldes opblokningsfasen og denne fase kan være fra få timer til et døgn.