Hårsækmider hos hund

Demodex, eller hårsækmider, er en hudsygdom, der kommer i forskellige grader, lige fra små symptomer til omfattende hårløshed og hårsæk-infektioner. Miderne overføres fra tæven til hvalpene, når de er fødes, men giver oftest ingen symptomer, da de er en del af den såkaldte normalflora hos hunde.

De hunde, der udvikler hårsækmider, også kendt som demodicose, har et svigtende immunforsvar gennem nedsat funktion hos de hvide blodlegemer. Deres immunforsvar kan ikke dræbe miderne, som dermed formerer sig og forårsager betændelse. Sygdommen er mere almindelig hos visse racer som eksempelvis staffordshire bull terrier, amerikansk staffordshire terrier, bullterrrier og dværgpinscher. Der er igangværende undersøgelser, der forsøger at bestemme, hvordan sygdommen nedarves hos de hårdest ramte racer.

Forskellige typer af hårsækmider

Lokaliseret angreb

Denne form for hårsækmider er den mildeste form. Hunden får 1-5 små pletter med pelsløshed, som normalt heler af sig selv og ikke giver noget direkte besvær.

Juvenil generel hårsækmider

Denne type rammer unge hunde under 18 måneders alderen. Hunden vil få mere end fem hårløse pletter eller store områder af pelsløshed. Dyrlægen kan også finde hårsækmider i huden, hvor det tilsyneladende ser sundt ud. Hunde med hårsækmider ved poterne anses altid for denne form. Denne generaliserede form for demodicose kræver normalt langvarig behandling. 

Voksen hårsækmider

En variant der påvirker ældre hunde. I tilfælde af denne form har hunden et generelt nedsat immunforsvar, ofte med en anden underliggende alvorlig sygdom, eller behandling med immunnedsættende medicin. I disse tilfælde kan hårsækmider være en indikation på, at hunden bærer en anden sygdom.

Symptomer

Hårsækmiden lever nede i hårsækkene og forårsager betændelse, der fører til at hårstråene falder ud. Derfor er det mest almindelige symptom hårløse pletter.

Ved generelt angreb af hårsækmider rammes hunden af større områder med pelsløshed. Rødme og små infektioner i huden kan dannes. Disse ser ud som små "bumser".

Diagnostik

Hårsækmider er ikke synlige for det blotte øje. Dyrlægen tager dybe afskrabninger i huden og kigger i et mikroskop for at se dem. I nogle tilfælde behøves endda biopsier (vævsprøver) for at finde hårsækmiden, for eksempel ved angreb af poter.

Behandling

Der findes flere typer af behandling, dels med spot-on præparater, dels med medikamenter som gives i munden, eksempelvis tabletter. Behandlingen kombineres med antibakteriel shampoo for at forhindre en infektion i hårsækkene og for at helbrede huden hurtigere. I nogle tilfælde er huden så inficeret, at hunden må behandles med antibiotika.

Dyrlægen følger hvordan hundens reagerer på behandling gennem gentagne hudskrab, som regel med en måneds mellemrum. Hunden er erklæret rask, når mindst to skrab med måneds mellemrum er negative. En behandlingsperiode på flere måneder er almindelig, og undertiden behøver dyret en livslang behandling for at holde sygdommen under kontrol.

At tænke på

Hvis hunden har haft hårsækmider tidligere, kan det være nyttigt at oplyse det til dyrlægen. Nogle behandlingsformer, for eksempel kortisonsbehandling, kan udløse et tilbagefald. Hunde med juvenil angreb af hårsækmider bør ikke anvendes til avl.