Der kan være mange årsager til at din hund halter, alt fra simpel overanstrengelse og lette forvridninger, til mere alvorlige neurologiske lidelser og operationskrævende udviklingsanormalier eller slidgigt og dysplasier.

Rynkeby

Dyrlægerækken 1 5350 Rynkeby
Rutevejledning +45 6539 1004

Årsager til halthed 

Hvis haltheden står på mere end et par dage, er det særligt vigtigt at afklare årsagen til haltheden. Ingen hunde, og især ikke hunde i vækst, må ignoreres ved en vedvarende halthed. Der kan være tale om vækstrelaterede årsager som f.eks.: 

Her er det afgørende for hundens fremtidige prognose for et godt, sundt og haltfrit liv, at lidelsen behandles hurtigst muligt og inden hunden er udvokset. Hvis en eventuelt korrigerende operation udføres inden hunden er udvokset, vil helingsprocessen og dermed den fremtidige prognose være væsentlig forbedret. 

Diagnosticering

Som en del af forundersøgelsen forud for en evt. ortopædisk operation, vil din halte hund komme ind til en klinisk undersøgelse, hvor årsagen til haltheden forsøges afdækket ved at undersøge led, sener og muskulatur.  

I et samarbejde med dig, som kender af hundens normale reaktionsmønster og hundens smertesignaler, vil vi forsøge at afdække hvor årsagen til haltheden er lokaliseret. Ofte vil en sådan undersøgelse suppleres af injektion af muskelafslappende præparat og ofte af en røntgenundersøgelse.  

Hvis halthedsundersøgelsen foretages af en ortopædkirurgisk uddannet dyrlæge, vil du kunne få den bedste vejledning i, om og hvordan, en operation eventuelt kan hjælpe din hund og hvad du kan forvente dig ift. prognose.  

Husk, en hund der halter, vil i langt overvejende grad gøre det fordi den har ondt. Hunde er mestre i at kompensere og tilpasse sig tilstanden og situationen, derfor kan selv en svært halt hund ofte spurte afsted, når instinkterne byder den og så først efterfølgende igen vise tegn på haltheden. 

Rynkeby

Dyrlægerækken 1 5350 Rynkeby
Rutevejledning +45 6539 1004