Dyrlæge

Jens er født i 1969 og er opvokset i Broager i Sønderjylland. Fra 1988 - 1991 var Jens i tjeneste som reserveofficer i Varde og Skive, og efter Landbohøjskolen og et kort vikariat i Vestjylland, blev han ansat på AniCura Rynkeby Dyreklinik, hvor han har været kompagnon siden 2001.

I de første år på AniCura Rynkeby Dyreklinik var Jens primært udkørende kvæg- og heste dyrlæge, men siden 2006 har han primært arbejdet med hund og kat. Fra 2008 blev klinikken 100% en smådyrsklink, og alle ansatte beskæftiger sig nu udelukkende med de mindre familiedyr.

Udover generel interesse for faget har Jens særlig interesse i ortopædi, forebyggelse, diagnostik og behandling af problemer i bevægeapparatet, herunder knogle- og ledoperationer, hvor han er den primære knogle- og ledkirurg på klinikken. Derudover har Jens en særlig interesse i brugshunde og vedligeholdelse af deres præstationsevne.

I forlængelse af arbejdet med halte og smerteplagede hunde, har Jens oplevet en fascinerende effekt af akupunktur, guldimplantater, laserbehandling og medicinsk behandling af ledfunktionen. Vi arbejder løbende på at udvide tilbuddet til den kroniske ledpatient.

I løbet af 2016 har Jens uddannet sig indenfor veterinær kiropraktik i Tyskland.

I fritiden arbejder Jens med ruhårede hønsehunde på brugsprøver såvel som på jagt, og sidder i den forbindelse i sundhedsudvalget for Dansk Ruhår Klub. Desuden er han lystfisker, fodboldspiller og skiløber mm.

Jens bor i Rynkeby med hans to børn på delebasis og hans hund Rita.

Uddannelse

Veterinærmedicin på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1999