Uge 39 er Kattens uge. Derfor donerer AniCura 50 kr. til Kattens Værn, for hver sterilisation eller kastration af kat, der bookes i uge 39 og foretages inden udgangen af november.

Kattens uge

Der følger altid et ansvar med rollen som dyreejer – og når det kommer til katte, så indebærer det ansvar også at hjælpe til med at begrænse antallet af herreløse katte. Herreløse katte i Danmark er ofte killinger af tamme katte, som er blevet væk eller smidt ud fra deres hjem. I Danmark vurderes det, at der er over 500.000 herreløse katte. 

Én måde at komme dette problem til livs på er ved at neutralisere katte, så vi kan bremse den utilsigtede formering af katte. I uge 39, som er Kattens Uge, bliver der sat fokus på dette. Det er et landsdækkende fokus, som AniCura støtter op om, ved at donere 50 kroner til Kattens Værn for hver neutralisering, der bookes i uge 39 og udføres inden den 30. november 2021.   

Udover at du er med til at mindske antallet af herreløse katte, så hjælper neutralisering af din kat også med at begrænse risikoen for katte-AIDS og katteleukæmi. 

Læs mere om kastrering og sterilisation af katte her.