Fertilitetsproblem, optimering af parringsdag, sædvurdering, inseminering og drægtighedskontrol er almindelige udredninger indenfor reproduktion.

Nyborg

Nørrevoldgade 23 5800 Nyborg
Rutevejledning +45 3262 1004

Fertilitetsudredning af tæve

Hvis tæven har været svær at få parret og gøre drægtig, kan en fertilitetsudredning udføres. Dyrlægen foretager en undersøgelse for at se, om der skulle være noget, der forhindrer en parring eller drægtighed, eksempelvis misdannelser eller andre abnormaliteter.

I sammenhæng med undersøgelsen tages ofte en progesteronprøve og/eller vaginalprøve. Yderligere undersøgelser af kønsorganerne kan ske ved hjælp af ultralyd.

Sædprøve fra hanhunde

Ved fertilitetsudredning af hanhunde tages en sædprøve for at kontrollere sædens kvalitet. Sædens udseende, mobilitet (rørighed) samt eventuelle defekter bedømmes i mikroskop. Det er en fordel, hvis man ved prøvetagningen har en tæve i løbetid i nærheden. Dog plejer det at kunne lykkes uden med de fleste hanhunde.

Progesteronprøve af hund

Progesteronmåling måler progesteronindholdet i tævens blod, hvorefter man kan fastlægge hundens løbecyklussen (ægløsning). Derfra afgør man tidspunktet for parring. 

Et fejlagtigt parringstidspunkt er den mest almindelige årsag til at tæven ikke bliver drægtig. Læs mere om progesteronmåling her.

Vaginaltest

En vaginaltest anvendes til at fastlægge løbecyklussen (ægløsning) og kan samtidig give svar, hvis man mistænker en sygdomstilstand i vagina.

En vaginaltest er en undersøgelse af cellerne i tævens vaginalslimhinde. En vatpind rulles mod vaginalslimhinden for at indsamle celler, som derefter stryges mod et objektglas, hvor de farves så de forskellige celletyper kan identificeres.

Ofte tages vaginaltesten under den periode, hvor tæven beregnes at nærme sig ægløsning. En vaginaltest kan med fordel suppleres med en progesteronprøve, da denne test generelt er mere sikker til bestemmelse af ægløsning. 

Inseminering af hund

Inseminering kan anvendes i situationer, hvor naturlig parring mellem hanhund og tæve ikke er mulig. Dette alternativ bruges gerne, grundet geografisk afstand mellem hundene eller hvis man ønsker hvalpe fra frost- eller kølesæd. 

Insemination indebærer, at dyrlægen af kunstig vej overfører sæd til tævens livmoder eller skede. I dag findes tre forskellige metoder til at inseminere en tæve – frisk sæd, kølesæd eller frossen sæd.

 

Nyborg

Nørrevoldgade 23 5800 Nyborg
Rutevejledning +45 3262 1004