Røntgenoptagelser af sygdomsprocesser i tænder og kæber, er helt afgørende for at kunne stille korrekte diagnoser, og dermed udføre en korrekt terapi.

Kerteminde

Strandgade 43 5300 Kerteminde
Find vej +45 6532 1777

Røntgenfotografering af tænder, kan være nødvendig for at stille den rette diagnose.

Røntgen kan være nødvendigt ved mange forskellige lidelser eller behandlinger. 

Ved med mellemrum at tage tandrøntgen, kan man bedømme hvor hurtigt lidelsen skrider frem eller om den skrider frem. Man kan dermed lave en plan for behandling og forebyggelse af lidelsen.

Røntgen bruges her til at afgøre hvilke tænder der bør ekstraheres (trækkes ud) og kan afsløre komplicerende faktorer for tandudtrækningen f.eks. unormalt formede tandrødder. Ved fjernelse af tænder anses det for fagligt korrekt, at optage røntgenoptagelser efterfølgende, for at sikre sig, at der ikke sidder en tandstump tilbage. Dette ville kunne forårsage kroniske smerter og evt. infektionssygdomme fremadrettet.

Røntgen bruges til af vurdere tandroden for rodbetændelse, eller for at se, om der sidder en lille rodspids tilbage i rodhulen.

En tand med misfarvning, brækket krone, fremskreden caries eller traumer på tænderne kan undersøges for at vurdere rodens tilstand for videre behandling.

Røntgen er vigtigt for at vurdere om tanden kan rodbehandles.

Tandresorptioner er en tilstand, hvor tanden gradvist nedbrydes af kroppens egne celler. Disse nedbryder tandens yderste lag først og erstatter tandvævet med en knoglelignende substans. Tilstanden starter på tandens rod og breder sig ind mod tandens marv og op mod tandens krone. Den eneste måde at vurdere dette på er med røntgen. Hos katte er dette et meget almindeligt problem.


Røntgen vil afsløre om tanden ikke er brudt frem eller mangler. Det vil også afsløre om der er forandringer i tanden.