Aut. Fagveterinærsygeplejerske i Rehabilitering
Helen er udlært Aut. Veterinærsygeplejerske hos AniCura Østergaards Dyrehospital i august 2013, og har været ansat hos os lige siden. Inden elevtiden var hun klinikassistent på Hasselager Dyreklinik.
Helens interesseområder er genoptræning og fysioterapi, ortopædi og billeddiagnostik. I 2017 afsluttede hun uddannelsen som fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering, som er en efteruddannelse i genoptræning og fysioterapi. Udover uddannelsen har hun også gennemført andre relevante kurser, blandt andet i massage, fysioterapi og laserbehandling.
På dyrehospitalet har Helen ansvaret for hjemsendelse samt genoptræning og fysioterapi af alle vores ortopædpatienter.
Du finder hende ofte i fuld gang i vores genoptræningsafdeling.
Privat har Helen beaglerne Hope og Fionia. Sammen træner de schweiss-spor og nosework.