Dyrlæge

Jeg blev færdiguddannet dyrlæge i 2010, og herefter rejste jeg til Sverige for at arbejde på et stort dyrehospital i byen Skara.

Senere samme år var jeg så heldig at få et barselsvikariat her på AniCura Holbæk Dyrehospital og dernæst fastansat i efteråret 2010.

 

Min faglige interesse er specielt inden for bløddelskirurgi (tumorers, mave-tarm kirurgi, kejsersnit mm.)

Jeg er også i gang med at videreudvikle mig inden for ortopædi (brækkede ben, overrevede korsbånd mm). Derfor fulgte jeg i 2013 og 2 år frem, et efterudannnelsesforløb inden for kirurgi og har sidenhen deltaget i flere kurser inden for haltheder.

Her på AniCura Holbæk Dyrehospital står jeg for det vi kalder QualiCura, altså alt hvad der har med kvalitetssikring, patientsikkerhed og hygiejne at gøre. Som en del af AniCura forsøger vi at opnå de højeste veterinære standarder inden for disse områder.

 

I min fritid har jeg siden 2015 været medlem af bestyrelsen for Holbæk Amts Dyrlægeforening.
Når der er mulighed for det, bruger jeg mit jagttegn til at have vores labrador Tut med på jagt. Som gammel spejder elsker jeg naturen og alt hvad den giver af mulighed for aktivitet sammen med familie og venner.

Jeg bor i Holbæk med min mand Anders og vores to børn, Asta og Karl. Vi elsker alle at rejse ud i verden, stå på ski, ligge i telt eller nyde en storby.
Resten af tiden bruger vi i Danmark hvor vores uendelige hus- og haverenovering er blevet en hobby i sig selv.

Uddannelse

Veterinærmedicin på Københavns Universitet 2010