Sofie Kjær

Veterinærsygeplejerske med speciale i anæstesi

Jeg er primært tilknyttet vores hospital i Svenstrup, hvor jeg enten er at finde i operationsstuen, i receptionen eller foran en computer på kontoret.

En stor del af min hverdag foregår med administration, idet jeg er ansvarlig for vagtplanlægning af både dyrlæger og sygeplejersker på alle 3 afdelinger. Derudover står jeg også for diverse andre administrative opgaver herunder bl.a. IT, samt Aniplan og vores iso-certificering i Svenstrup.

Når jeg er i operationsstuen arbejder jeg som regel sammen med Kenneth, hvor jeg står for anæstesien og monitoreringen af de indlagte patienter.

Mine faglige interesser er administration, anæstesi og smertebehandling.

Jeg har været på en del kurser i anæstesi, monitorering og smertebehandling. Derudover har jeg været på kursus i intern medicin, akut medicin og sociale medier.

Uddannelse

Uddannet autoriseret veterinærsygeplejerske via Galten og Ry Dyreklinik i 2015.

Autoriseret veterinærsygeplejerske på Evidensia Karlslunde Dyrehospital fra 2016-2019.

Færdiggjorde en engelsk efteruddannelse i Anæstesi (Ncert Anaesth) via ESVPS (European School of Veterinary Postgraduate Studies) i 2017.

Ansat hos Anicura Familiedyrlægerne i 2019.