Søg hjælp hos dyrlægen, hvis din hund eller kat har fået røde øjne eller viser tegn på smerte fra øjet, som f.eks. at den misser, holder øjet lukket eller gnider med poten mod øjet.

Dyrehospitalet City Syd

Vandmanden 10D 9200 Aalborg SV
Find vej +45 9811 7400

De øjensygdomme, som almindelig vis ses hos mennesker, er også ofte forekommende hos hunde og katte. Eksempel på øjensygdomme hos hunde og katte er grå stær (katarakt), grøn stær (glaukom), tørre øjne (keratokonjunktivis sicca), nethindeopløsning, sår i hornhinden, tumorer, inflammationer i bindehinden eller i hornhinden, samt i dybere dele af øjet som iris og nethinde.

En almindelig årsag til akut dyrlægebesøg er, at dyret kniber med et af øjnene eller har pus løbende ud af øjet. Som regel foretages en specialfarvning af øjets hornhinde (fluoresceinfarvning) med henblik på at påvise eventuelle hornhindesår. En særskilt test, Schirmer Tear Test, til at måle tåreproduktionen, udføres ofte på patienter, som udviser symptomer fra øjets horn- eller bindehinde. Desuden tages prøver for cytologisk undersøgelse, f.eks. ved tegn på infektion. Det er normalt, at man måler trykket i et smertende øje gennem såkaldt tonometri. Et for højt tryk i øjet taler for at hunden eller katten har glaukom, dvs. grøn stær, mens et for lavt tryk optræder i forbindelse med uveitis, inflammation i øjets regnbuehinde/iris.

Ydre dele af øjet kan inspiceres ved hjælp af en spaltelampe og for at undersøge øjets indre dele anvendes forskellige instrumenter såsom oftalmoskop og gonioskop. Yderligere udredning af øjet kan ske ved hjælp af ultralyd eller elektroretinografi.

Alt efter hvad øjenundersøgelsen påviser kan forskellige typer behandlinger komme på tale, såvel medicinsk behandling (lokalbehandling i form af øjendråber og tabletter eller intravenøst drop), som kirurgisk behandling. Eksempel på sygdomstilstande, som kræver øjenkirurgi er katarakt (grå stær), hvor øjets linse byttes ud, fejlagtigt voksende øjenhår eller dybe sår som perforerer hornhinden.