Når dyrehospitalet eller dyreklinikken regulerer omkostningerne for en forsikret skade direkte med forsikringsselskabet, kaldes det direkte refusion. Ved direkte refusion indebærer det, at ejeren af dyret kun betaler en fast og en variabel selvrisiko, samt øvrige omkostninger, som ikke indbefattes i forsikringen, direkte til dyrehospitalet.

Aalborg - City Syd

Vandmanden 10D 9200 Aalborg SV
Find vej +45 9811 7400

Information om direkte skaderefusion


Ved direkte skaderefusion gennem Dyrehospitalet City Syd sker følgende:

1. Fuldmagt underskrives med navn på forsikringsselskab og policenummer

2. Faktura bogføres og sendes sammen med fuldmagten til forsikringsselskabet
 Du modtager fakturakopi på mail – Det vil fremgå nederst på fakturaen, at den er sendt videre.

3. Det kan tage op til 30 dage før vi modtager penge fra forsikringsselskabet

4. Vi bogfører beløbet fra forsikringen – Kontoudtog med restbeløb sendes på mail til dig – herefter har du betalingsfrist på 10 dage.


Ekstra information:
Når forsikringsselskabet overfører penge til os oplyser de ikke, hvordan de er kommet frem til beløbet jf. persondataloven.

Nogle selskaber giver information dig som ejer før vi har modtaget penge, derfor hører du først fra os når pengene er gået ind på vores konto.

 

Hvis du har spørgsmål så ring til os på 98 11 74 00.

I det tilfælde at dyrehospitalet eller dyreklinikken har en aftale om direkte refusion med forsikringsselskabet, kan en direkte refusion ofte gennemføres i forsikringsselskabets åbningstider.

Hvis det bliver aktuelt med en direkte refusion, sendes regningen direkte til forsikringsselskabet. Alle direkte refusioner sker via fax, telefon eller e-post til forsikringsselskabet, som gennemser bilagene. Derefter meddeler de dyrehospitalet/dyreklinikken, hvor stor del af omkostningerne de dækker.

Forsikringsselskabet har ret til at nægte en direkte refusion. I dette tilfælde skal ejeren af dyret betale hele beløbet for besøget. Kvitteringen sendes derefter ind til ejerens forsikringsselskab, med henblik på en almindelig skadesregulering.

En forudsætning for direkte refusion er, at forsikringen er betalt. Er præmien ikke betalt, kan præmieskylden som regel fratrækkes forsikringserstatningen.