Ved en øjenlysning undersøges øjnene med henblik på at opdage symptomer på arvelige øjensygdomme. Dette er en vigtig undersøgelse i forbindelse med at undgå, at hunde og katte viderefører arvelige sygdomme. Der er forskellige anbefalinger for øjenlysning, for de forskellige racer. Kontakt de pågældende raceklubber for yderligere information.

Aarhus

Hasselager Centervej 12 8260 Viby J
Find vej +45 8628 2788

Offentligt resultat

Hvis resultatet fra en øjenlysning skal registreres i Dansk Kennel Klub, skal der forud for undersøgelsen købes en rekvisition. Du kan købe en rekvisition på www.hundeweb.dk, hvis din hund er registreret i Dansk Kennel Klub. For at undersøgelsesresultatet er gældende, skal dyret være id-mærket.

Hvordan foregår det?

For at de bagerste dele i øjnene kan undersøges, bliver øjnene dryppet med et pupil-udvidende middel forud for undersøgelsen. Det tager cirka 20 minutter før pupillen er udvidet, og 2 timer eller mere før pupillen har trukket sig sammen til normal størrelse igen.

Øjendråberne er ikke ubehagelige for hunden eller katten, men øjnene er mere lysfølsomme når pupillerne er udvidede, så dyret bør undgå stærkt sollys eller stærk belysning i et par timer efter undersøgelsen.

Undersøgelsen udføres af en dyrlæge, der er autoriseret til at lave øjenlysninger, det vil sige, at han/hun har gennemført en særlig uddannelse og eksamen i at vurdere og bedømme arvelige øjensygdomme hos hund og kat. Undersøgelsen foregår i et mørkt rum. Dyrlægen kigger på øjenbaggrunden, linsen, hornhinden og øjenlåget med forskellige instrumenter. Undersøgelsen gør ikke ondt, og plejer at gå hurtigt.

Efter undersøgelsen udfylder dyrlægen attesten, og eventuelt rekvisitionen, og meddeler om hvorvidt dyret er frit for arvelige sygdomme, og, hvis der er forandringer, angiver, hvordan arveligheden vurderes. 

I nogle tilfælde er det ikke muligt at stille en diagnose ved undersøgelsen, og det er derfor nødvendigt med yderligere, opfølgende undersøgelser efter en vis tid, som dyrlægen fastlægger.

Den originale undersøgelsesattest, samt rekvisitionen, sendes til Dansk Kennel Klub, og dyreejeren får en kopi med hjem. Resultatet af øjenlysningen registreres i Dansk Kennel Klub, og kan læses på www.dkk.dk.

Dato for de næste kollektive øjenlysninger på Anicura Aarhus Dyrehospital er

26.09.19 kl 14-17.  Ring på 86282788 for at bestille tid.

Tilmelding til øjenlysning på Anicura Aarhus Dyrehospital

  1. Ring på 86282788 og bestil tid til øjenlysning   
  2. Hvis din hund er registreret i DKK, da gå ind på www.hundeweb.dk  og køb en rekvisition til øjenlysning. Udfyld og medbring denne.
  3. Hvis det er første gang vi ser din hund eller hvis du skal have øjenlyst et kuld hvalpe, da er det meget vigtigt, at du på forhånd sender os en mail med nedenstående oplysninger på hver hund. Send email til aarhus@anicura.dk, og skriv øjenlysning i emnefeltet. Du skal huske at medbringe den originale stambog til øjenlysningen.

Fyld meget gerne nedenstående oplysninger ud og send til aarhus@anicura.dk

Dato og tid  for øjenlysning

Oplysning ejer:

Fulde navn:

Adresse:

Telefonnummer:

Emailadresse:

Oplysninger på hund/e

Navn:

Race:

Chipnummer:

Fødselsdag:

Farve:

Stambognummer:

Gonioskopi

Gonioskopi er en metode som anvendes til at undersøge øjets kammervinkel. Kammervinklen er området imellem regnbuehinden (iris) og hornhinden (cornea).

Undersøgelsen foregår sædvanligvis efter en let beroligende indsprøjtning så hunden slapper af, derefter gives lokalbedøvende dråber i øjet og en speciel linse (goniolens) anbringes forsigtigt på øjet ved hjælp af væske eller gel. Ved hjælp at stærkt lys og forstørrelse, undersøges kammervinklen hele vejen rundt på begge øjne og undersøgeren noterer hvilke typer af forandringer der findes og hvilken udstrækning forandringerne har. Efter undersøgelsen gives pupiludvidende øjendråber og resten af øjet kan undersøges efter 10-20 minutter. Herefter udstedes en ECVO attest. Undersøgelsen er uden smerte eller ubehag for hunden og er ufarlig. Når man bestiller tid skal man huske at sige at der skal foretages kammervinkelundersøgelse.

Hvad og hvorfor undersøger man for?

Hvis der er problemer i øjets kammervinkel kan væskens afløb fra øjekammeret blive for dårligt og dermed stiger trykket inde i øjet, og man kan få grøn stær (Glaucom).

Læs mere her.