Grå stær hos hunde og katte

Grå stær eller kataract er en alvorlig øjensygdom som kan give blindhed på grund af uklarhed i øjets linse. Heldigvis kan grå stær behandles, og succesraten er god.

Aarhus

Hasselager Centervej 12 8260 Viby J
Rutevejledning +45 8628 2788

Udtalelser fra folk der har fået deres hund opereret for grå stær

 

Vi har fået en glad hund tilbage, som vi kendte den før.

Vi er ikke i tvivl om, at Kalle kan se rigtigt godt igen, han sidder og spejder ud gennem havedøren og gør af dem, der går forbi på fortovet uden for haven, Kalle går ikke ind i ting mere, han sidder i vinduet op til første sal og spejder efter katte i baghaven og løber igen hurtigt op og ned af trappen til første sal.

Jeg har fået en glad hund igen, Anton er lige som han var, før han fik grå stær. 1000 tak.
Det er så fantastisk at i kan gøre det min lille hund Kathrine ser så godt igen efter hun fik ordnet sine øjne for gråstær

Der er flere forskellige former for grå stær med milde former, der ikke påvirker synet og mere alvorlige former med fuldmoden grå stær og blindhed. Derudover kan der ses regnbuehindebetændelse og grøn stær (glaucom) som følge af grå stær.

Hvorfor får hunde og katte grå stær? 

Årsagerne til grå stær kan være mange. Grå stær kan være arveligt, men hunden kan også få grå stær som følge af eksempelvis sukkersyge, skader på øjet, nethindesygdom eller alvorlig betændelsesreaktion.  

Nogle hunderacer er mere arveligt disponerede for at få grå stær og typisk vil der være større sandsynlighed for at grå stær er arveligt, hvis sygdommen opstår før hunden fylder 6 år. 
Diagnosen stilles efter en special øjenundersøgelse. 

Hvad er symptomerne på grå stær? 

Symptomerne på grå stær er uklarheder i linsen, der medfører nedsat syn eller blindhed. Symptomerne varierer fra små pletter eller streger i linsen til en helt uklar linse, hvor hundens øje ser gråt og "mælkeagtigt ud", og man ikke kan se igennem linsen.  

Hvis hele linsen er uklar, har hunden markant nedsat syn eller er helt blind. Det er dog helt normalt at linsen hos ældre hunde bliver lidt grålig og uklar. Dette er ikke det samme som grå stær og kræver ikke behandling. 

Hvordan behandles grå stær? 

Der findes ingen medicinsk behandling, der kan forsinke eller hindre udviklingen af grå stær. Den eneste mulighed for at give en hund eller kat med grå stær synet tilbage, er ved operation. AniCura Aarhus Dyrehospital kan tilbyde operation for grå stær, eventuelt med ilæggelse af en ny kunstig linse. 

For hunde med en kraftig synsnedsættelse er operation en mulighed. Man vil som regel kun operere det ene øje. Ved operationen vil dyrlægen suge det uklare linsematriale ud, og man kan eventuelt indsætte en ny kunstig linse. Det er nødvendigt at opsøge en specialist for at få denne operation udført. 

Hvordan foregår det, hvis min hund eller kat skal opereres for grå stær?


Normalt kan patienten se allerede i løbet af ganske få dage. Der regnes med 85-90% succesrate, dvs.cirka 85% af patienterne får syn på øjet og bevarer synet.

Her kan du se hunden Anton, der får synet igen efter operation for grå stær. 

 

Aarhus

Hasselager Centervej 12 8260 Viby J
Rutevejledning +45 8628 2788